Nykredit Copenhagen Marathon

Søndag den 23 maj 2010, kl. 9.30

 

Print
Søg:
Nyt copenhagenmarathon.dk i vente
27-08-2010 kl. 00:00
Da vi i samarbejde med Nykredit i løbet af få uger lancerer et helt nyt site på ...  Læs mere >
NCM: Halv pris for studerende
19-08-2010 kl. 14:27
Studerende ved videregående, SU berettigede uddannelser kan deltage i Nykredit Copenhagen ...  Læs mere >


 






TIDTAGNING

Din maratontid bliver registreret ved hjælp af en chip, som du placerer i snørebåndet. Det er Events4U, der står bag det elektroniske tidtagningssystem, og det er Sparta der ejer chippen.

Chippen sikrer, at du får den præcise løbetid, idet den først registrerer din start, når du løber hen over måtten. Det samme sker i mål. Derudover får du din tid på halvmaraton.


Hvordan får jeg fat i chippen?
Du får udleveret din chip når du afhenter dit startnummer på sportsudstillingen før løbet. Efter at du har modtaget dit startnummer ved nummerudleveringen, går du til chip-udgangen, hvor vi registrerer en chip til dit startnummer. Pas godt på chippen – den er unik og kodet (koblet sammen med) med dit navn og løbsnummer. Når du har passerer mållinjen bedes du returnere chippen til en af hjælperne i målområdet. Alle får udleveret sin egen personlige Sparta-chip - du kan således IKKE bruge din egen. Hvis du udgår undervejs i løbet, bedes du aflevere chippen i mål eller fremsende den til Spartas løbskontor i ugen efter løbet. Hvis din chip bortkommer, skal du betale 250 kr. i erstatning.

Sådan monteres chippen
Det er vigtigt, at chippen sættes fast i snørebåndet på din ene løbesko – eller om anklen. Den skal være så tæt på jorden som muligt, for at den kan ’tale sammen’ med den elektroniske måtte, som du passerer ved start, mål og halvmaraton. Vi kan således ikke registrere din løbetid, hvis du fx har den om håndleddet.

Resultater
Din maratontid kan ses søndag eftermiddag ved opslag i målområdet. Herefter bliver alle tider tilgængelige her på sitet under Start & Resultat.

SMS service
Du kan også i 2010 få sendt din mellem- og sluttid på SMS til venner og bekendte, så de kan følge dig i løbet. I kan læse mere om denne service og tilmelde jer her hos Events4U.

 

                                                                  
Nykredit Copenhagen Marathon - info@copenhagenmarathon.dk - Tlf. + 45 - 35 26 69 00