Nykredit Copenhagen Marathon

Søndag den 23 maj 2010, kl. 9.30

 

Print
Søg:
Nyt copenhagenmarathon.dk i vente
27-08-2010 kl. 00:00
Da vi i samarbejde med Nykredit i løbet af få uger lancerer et helt nyt site på ...  Læs mere >
NCM: Halv pris for studerende
19-08-2010 kl. 14:27
Studerende ved videregående, SU berettigede uddannelser kan deltage i Nykredit Copenhagen ...  Læs mere >


 






 
FÆLLESTRÆNING

Fra søndag den 1. november 2009 til søndag den 16. maj 2010 arrangerer Sparta GRATIS fællestræning hver søndag. Træningen begynder kl. 9.30 fra Østerbro Stadion.

Træningsprogrammet er lagt af erfarne trænere og er specielt målrettet på at gennemføre Nykredit Copenhagen Marathon. Fællestræningen er en god mulighed for at få løbet de lange ture i selskab med andre. De seneste år har mellem 600 og over 1.000 løbet med hver søndag. Mange af holdene er så populære, at de har grupper på Facebook eller egen hjemmeside.

Besøg Hold 9's hjemmeside eller bliv fan af Hold 7,  Hold 9 eller Hold 11 på Facebook. Husk også at blive fan af Nykredit Copenhagen Marathon.

For at få så mange løbere godt igennem træningen og ikke mindst for at lette evt. gener omgivelserne måtte have ved træningen, har Sparta lavet en lille "Takt og tone til søndagstræningen", som kan downloades her.


Så langt løbes der
Distancerne begynder ved 10-15 km og øges henover vinteren op til 30 km. Du kan frit løbe med på et af de 12 hold, der løber i forskellige hastigheder - fra 4 min og 10 sek./km til 6 min. og 30 sek./km. Et tempo på ca. 4 min og 20 sek./km svarer til at løbe et maraton på omkring 3 timer, mens et tempo på 6 min./km svarer til 4.15 timer. Hvis du synes tempoet er for højt i den gruppe, du har valgt til fællestræningen, kan du lade dig falde tilbage til den gruppe, der kommer efter. Se ruterne her

Forplejning undervejs
Der er to stop med energidrik og vand undervejs på turene. Efter ca. 4 km og samme sted på tilbagevejen, når der er ca. 4 km hjem. Du kan tage plastickruset med dig fra depotet til de øvrige stop ved de offentlige toiletter. Her er der endvidere mulighed for en tissepause. Hvis du har brug for mere væske undervejs, er det en god idé at medbringe et væskebælte eller en lille dunk.

Træn med i Jylland og på Fyn
Bor du i Jylland eller på Fyn, så kan du sagtens træne med alligevel. Benyt Spartas træningsplan, så er du godt på vej.

                                                                  
Nykredit Copenhagen Marathon - info@copenhagenmarathon.dk - Tlf. + 45 - 35 26 69 00