Udgivet

32997656681_8fa7d0b007_k

En stor del af de 1700 løbere, der søndag havde meldt sig til Nike Marathontest 2, brugte de 15 km til at teste formen på vej mod Telenor Copenhagen Marathon.

Vejret var ikke meget mere end “okay” til Spartas andet testløb i år, Nike Marathontest 2. I halvfugtigt vejr stillede mere end hundredvis af løbere alligevel til start på Østerbro på fastelavnssøndag for at deltage i det 15 km lange motionsløb.

Heldigvis kom de fleste af løberne ikke for vejrets skyld, men for at få mulighed for at teste maratonformen på deres vej mod Telenor Copenhagen Marathon.

Og med den lidt ukurante distance på 15 km benyttede mange maratonaspiranter løbet til at få en indikation af, hvordan formkurven har udviklet sig igennem de seneste ugers eller måneders træning, om træningen har givet afkast, og om den ønskede maratonfart fortsat realistisk at gå efter.

Hvordan føltes benene? Hvordan var pulsen? Måtte farten justeres ned eller måske op undervejs? Det er parametre som disse, der skal registreres og tages til efterretning under og efter et testløb og bruges til at justere det videre træningsforløb.

Nedenfor kan du se, hvordan Michael, Sara og Lotte brugte Nike Marathontest 2 til at mærke efter, om de er på rette vej mod de 42,195 km til maj.

Vær med: Næste formtest på 25 km

Spartas næste testløb er Nike Marathontest 3 på 25 km søndag den 19. marts. Læs mere og tilmeld dig her


Share this with your friends ...Tweet about this on TwitterShare on Facebook