Søndag den 19. maj 2019 afholdes Telenor CPH Marathons 40 års jubilæumsløb.
Søndag den 19. maj 2019 er det 40. gang, at Telenor Copenhagen Marathon bliver afholdt.
Det var nemlig i 1980, at Sparta Atletik og Motion afholdt løbets debutudgave.
Dengang løb blot 995 deltagere med, og af disse var kun 47 kvinder. Maraton var en uprøvet distance i Danmark dengang, og dem, der kastede sig ud i det, blev nærmest opfattet som en smule tossede.
Maraton er blevet en oplevelse for alle
Det har for alvor ændret sig i dag, hvor maraton er blevet en oplevelse, som rigtigt mange har lyst til at prøve kræfter med – og ofte endda igen og igen.
Deltagerantallet til Telenor CPH Marathon er således tidoblet, antallet af kvinder ligger på mellem 2.000 og 3.000, og andelen af udenlandske løbere er højere end 35 pct.
Efterhånden som deltagerantallet er steget, har festen i gaderne også vokset sig større og større. Mere end 100.000 tilskuere fyldte gaderne i år og var med til at skabe endnu en fantastisk fest i Københavns gader.
Oplev jubilæumsbraget i 2019
Vil du gentage dette års oplevelse eller prøve kræfter med maraton for første gang, så sæt kryds ved søndag den 19. maj 2019, hvor det bliver et brag af en jubilæumsfest!
Dato: søndag den 19. maj 2019
Tilmelding: Følg med på facebook.com/cphmarathon, hvor vi offentliggør, hvornår tilmeldingen åbner
Nedenfor: Familie med Ringkøbing med far, datter og søn er klar igen i 2019, hvor mor skal løbe med.