youtube facebookinstagramtwitterapp-ikon1-150x150
  • en
Bubber løber maraton: Slut med dårlige undskyldninger

Udgivet

Med fire måneder til race day skal det være slut med de dårlige undskyldninger. Nu vil Bubber have lavet en plan.

Jeg gør det i morgen. Det er koldt, og sofaen er varmere.

Vi kender det alle: Nogle gange står undskyldningerne i kø, motivationen er på et lavpunkt, og træningsdisciplinen løber ud i sandet.

Sådan har Bubber det også nogle gange, men nu skal det være slut! Med 4 måneder til race day er det tid til at få struktur på træningen og blive mere målrettet. Bubber vil have lavet en plan.

Følg hele Bubbers vej mod maraton her

Er du struktureret nok?

Kæmper du også nogle gange med de dårlige undskyldninger?

Så er det en god ide at se på, om du er struktureret nok. Hvis du har en konkret plan, giver du nemlig mindre plads til at diskutere med dig selv, om du skal løbe eller ej, eller om du skal korte turen lidt af eller udskyde den til senere.

Spørg dig selv:

  • Følger du et program?
  • Har du faste træningsdage eller træningstidspunkter?
  • Har du faste løbeaftaler, fx med et løbefællesskab?
  • Løber du jævnligt testløb eller tester din fremgang?
  • Har du et konkret mål (en sluttid), du går efter?
  • Har du tilmeldt dig?

Der er mange måder at blive mere målrettet og skabe struktur på for dig selv. For nogle falder det let at prioritere skarpt og være disciplineret, mens det for andre er sværere. Det handler bare om at finde den måde, der passer bedst til dig og den hverdag, du har.

Jo klarere rammer, du giver dig selv, desto nemmere er det ofte at holde sig inden for dem.

Du skylder dig selv at gøre det, for ellers riskerer du, at du ikke når det mål, du har sat dig.