Udgivet

35 CPH Marathon finishers blev i går hyldet som de første, der officielt har gennemført alle fire BIG FOUR-udholdenhedsevents i løbet af 2016.

I går fandt den officielle celebration ceremony sted for det første hold af atleter, der har gennemført en såkaldt BIG FOUR under paraplyen Greater Copenhagen Achievements – et nyt initiativ, som Sparta og IRONMAN Danmark i fællesskab har sat i søen i år.

En BIG FOUR består af ikke mindre end fire hårde udholdenhedsevents, nemlig Telenor Copenhagen Marathon, KMD IRONMAN Copenhagen, CPH Half Marathon og KMD IRONMAN 70.3 Elsinore.

For at blive hædret som BIG FOUR-atlet, skal man altså have gennemført alle fire events inden for det samme år.

Hædringen af BIG FOUR-atleter en årlig tilbagevendende begivenhed

I går kunne Sparta og IRONMAN så hylde de første 35 BIG FOUR-atleter, hvoraf næsten alle var mødt op til reception og diplomoverrækkelse i CPH Conference / DGI-byen. Dette er dog blot begyndelsen.

For hvert år fremover vil årets nye BIG FOUR-atleter nemlig blive hædret og dermed optaget i BIG FOUR Hall of Fame sammen med tidligere års medlemmer.

På sigt er ønsket også at kunne præsentere særlige events eller tilbud eksklusivt til BIG FOUR-atleterne.

Jagten på bedste samlede tid

Udover præstationen i sig selv modtog den hurtigste kvinde og mand desuden yderligere hædring på scenen i DGI-byen.

Det blev Jacob Lemholt, der med en flot samlet tid på 19t:52m:7s, var hurtigste BIG FOUR-atlet blandt mændene, mens Jennifer Bach var hurtigste kvinde med en imponerende samlet tid på 21t:08m:7s, hvilket samtidig gav hende en placering som nr. 8 blandt alle årets både mandlige og kvindelige BIG FOUR-atleter.

Se alle BIG FOUR resultater her

Spændende bliver det at se, om disse tider kan overgås til næste år, når jagten går ind på den hurtigste samlede BIG FOUR-tid.

Se billederne fra BIG FOUR celebration ceremony

Klik her for gå direkte til billedalbummet på Facebook.com/spartalob