Deltagerguide

Her kan du finde alt det information, du har brug for, for at blive klar til race day!

For en hurtig deltager-tjekliste, se også race planneren her

Vi ønsker alle deltagere rigtig god fornøjelse på turen rundt i Københavns og Frederiksbergs gader!

Afhent din startpakke på Expoen

For at få udleveret din startpakke, skal du fremvise dit startkort. Udover dit startnummer indeholder startpakken også din Nike deltager-T-shirt. Læs mere om indholdet i din startpakke her

Du modtager dit startkort per e-mail før løbsdagen. Tjek også dit spamfilter. Hvis du er korrekt tilmeldt, kan du finde dig selv på startlisten her. Har du ikke modtaget dit startkort, selvom du er korrekt tilmeldt, skal du blot henvende dig informationen på Copenhagen Marathon Expoen.

Copenhagen Marathon Expoen finder sted fredag og lørdag den 13. – 14. maj i Sparta Hallen, Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø. Der er åbent fredag kl. 10.00 – 19.00 og lørdag kl. 10.00 – 18.00, hvor du også kan udforske en masse brands og udstillere inden for løbeverdenen, booke massagetid og købe mad og drikke. Husk også at snuppe et klappekort til dine heppere, så de kan klappe dig i mål. Entréen er gratis, også for venner og familie. Læs mere om Expoen her

Vi anbefaler, at du tager Metro eller S-tog til Expoen. Der er flere stationer inden for kort gåafstand. Vær opmærksom på, at mange buslinjer til Expoen er omlagt pga. vejarbejde på Østerbrogade, og det er ikke muligt at tage bil helt hen til Expoen. Expoen ligger desuden i betalingszone, og der er generelt meget begrænsede parkeringsmuligheder i området.

Læs mere om transport til Expoen her og tjek altid rejseplanen, inden du tager hjemmefra.

Download appen

Hent den gratis Copenhagen Marathon app (til iOS og Android) for at få adgang til alle nødvendige deltagerinformationer på farten.

Husk også at fortælle til dine venner, at de kan bruge appen til at følge dig via live tracking, hvor man bl.a. kan se din placering ude på ruten og din estimerede sluttid. I appen finder du også et interaktivt kort over ruten og start- og målområdet, så både du og dine heppere nemt kan finde rundt på dagen.

Download appen her

Læs mere om, hvordan dine venner og familie kan følge dig og løbet live her

Dagen før

Dagen inden dit løb kan du med fordel forberede de sidste praktiske ting, så du kan slappe af fra morgenen og nyde maratonoplevelsen uden unødvendig stress. Læg dit tøj frem – bluse, shorts, sokker, sko, overtrækstøj og eventuelle accessoires, som du har brug for. Hvis du løber med væskebælte, så gør det klart. Fastgør dit startnummer til blusen med de medfølgende sikkerhedsnåle og husk, at startnummeret ikke må bøjes, manipuleres eller placeres under livet eller på ryggen.

Planlæg om du skal have geler eller andet med. Udover HIgh5 energidrik, vand og bananer tilbydes der i år også High5 Aqua gels to steder på ruten og fortyndet Red Bull ca. ved 40 km-mærket. Læs mere her

Sørg også for at have billet eller betalingskort med til offentlig transport samt at oplade din mobil, hvis du skal have den med.

Transport til starten

Starten går på Islands Brygge kl. 9.30. Sørg for at komme til starten i god tid, så du kan nå at indlevere bagage, varme op, gå på toilettet osv., inden du skal starte.

Vælg offentlig transport til og fra start-/målområdet, tag cyklen eller gå til fods. Metroen kører til Islands Brygge St., og du kan også med fordel tage S-toget eller regionaltog og stå af fx på Dybbølsbro St. eller Københavns Hovedbanegård. Vær opmærksom på, at flere buslinjer er omlagt på dagen, så tjek altid rejseplanen, inden du tager hjemmefra.

Er du i bil, så vær opmærksom på, at gaderne på ruten spærres for trafik løbende allerede fra kl. 7.00. Der kan ikke anvises nogen parkeringsområder i start-/målområdet, men vær forberedt på, at det kan være meget vanskeligt at finde parkering. Læs mere om transport til starten her

Når du kommer til start-/målområdet, vil der være 3 indgange, hvor deltagere kan komme ind i Runner’s Area fra kl. 7.30. Området er kun for deltagere, og du kan finde bagageopbevaring, toiletter, vandposter og information m.m. i området.

På kortet nedenfor kan du orientere dig i start-/målområdet og se, hvor du kan gå, og hvor der er afspærret. Du kan også finde kortet i CPH Marathon appen

Omklædning og indlevering af bagage

Du har mulighed for gratis at få opbevaret en taske med fx skiftetøj, mens du løber. Bagageopbevaringen er bemandet, men på eget ansvar.

Du kan indlevere din bagage i start-/målområdet fra kl. 7.30 og hente den igen inden kl. 17.00. Vi anbefaler, at du bruger den race bag, du får udleveret på Expoen. Husk at klistre din bagage label på med dit startnummer.  Hvis du har meget bagage, kan du med fordel benytte et af LuggageHeros mange opbevaringssteder, hvor du får de første 4 timers opbevaring gratis. Læs mere her

Sørg for at indlever din bagage i god tid. Når du har indleveret din bagage, kan du få et regnslag udleveret til at tage noget af vinden og eventuel regn.

Der er mulighed for at klæde om i kønsopdelte vogne. Du kan se på kortet, hvor omklædningen er placeret.

Placering i startfeltet og fartholdere

Startgaden er inddelt forskellige sektioner efter forventet tempo. Du kan se sektionerne på kortet ovenfor.

Sektionerne er ikke indhegnet eller på anden måde adskilt. Du skal placere dig i den sektion, som svarer til det pace, du forventer at løbe i. Eliten starter forrest, og deltagere, der løber 5:00 min/km eller langsommere, skal starte bagerst. Sørg for at placere dig ud fra en realistisk vurdering af dit pace, så alle får en god og sikker start.

Der er mange fartholderteams, som du kan følge, så du kommer i mål i din ønskede tid.

Læs mere og startsektioner og pace teams her

Forplejning og toiletter på ruten

På ruten er der forplejningszoner for hver 3. – 4. km. Her tilbydes du vand og High5 energidrik, og på nogle af stationerne tilbydes du også bananstykker og High5 Aqua gels.

På alle forplejningszoner er der desuden toiletter, brusere med koldt vand og vaseline, og der står samaritter klar til at hjælpe, hvis du har brug for det. Som noget nyt i år har vi 100 meter lange drop zones i forbindelse med alle forplejningszoner, hvor du kan smide dit affald når du kommer løbende.

Ruten er selvfølgelig også spækket med musik og underholdning, så du får en fantastisk tur igennem Københavns og Frederiksbergs gader. Tjek alle underholdningsspots og power zoner ud på kortet her

Når du kommer i mål

Når du har krydset målstregen, får du din medalje og en flaske vand fra Aqua d’Or. Husk at aflevere din tomme flaske i indsamlingsbeholderne i målområdet. Sammen med Aqua d’Or donerer vi panten til Kræftens Bekæmpelse.

Der vil også være diverse snacks, mad og drikke til dig, så du kan få fyldt energidepoterne op.

Alle løbere kan få et minde med hjem i form af et gratis, personligt celebration photo, som du kan få taget på podierne umiddelbart efter målgang. Dit foto sendes direkte til dig per e-mail eller sms og indgår også i dit personlige video-diplom. Læs mere om, hvad der venter dig på målstregen her

Har du brug for et bad, inden du tager hjem, er der badevogne i området. Du kan også tage et frisk dyp i Halfdansgade badezone, som er gratis og åben for alle. Husk håndklæde.

Digital finisher service

cphmarathon.dk kan du se dine resultater under og efter løbet. Du kan også se løbsstatistik og leaderboard og printe dit diplom via din resultatprofil umiddelbart efter løbet.

Ude på ruten er der flere live zoner, hvor der bliver taget fotos og video af dig. Det hele kan ses i real-time i CPH Marathon appen, hvor du også selv kan finde billederne og videoerne efter løbet.

Du får også en flot personlig finisher-video som et minde om dagen. Videoen er klar et par dage efter løbet, hvor du også vil kunne finde den på din resultatprofil.

Læs mere her

Udforsk København – CPH Card og Tivoli

Vil du have lidt mere ud af din maratonweekend? Med et CPH Card kan du spare mange penge, hvis du gerne vil krydre dit ophold med at besøge Københavns mange attraktioner, seværdigheder og museer. Du kan vælge et CPH Card for enten 24, 48 eller 72 timer, og samtidig får du gratis adgang til offentlig transport i hovedstadsområdet.

Køb dit CPH Card her

Du kan også lægge turen forbi en af verdens ældste, mest traditionsrige – og smukkeste – forlystelsesparker, nemlig Tivoli. Her er der plads til, at både store og små kan slå sig løs i forlystelserne eller blot nyde den smukke have og de mange skønne spisesteder.

Deltagere i CPH Marathon og deres familier får 40% rabat på samlet køb af entrébillet og turpas. Brug koden TIVOLI2022 og køb dine Tivoli-billetter her

Sparta ønsker dig et fantastisk løb på søndag!