“På søndag mødes en flok løbere i København. De vil være meget forskellige. De vil også se meget forskellige ud. Nogle af dem står der for første gang. Andre har stået der masser af gange. De kender det. De ved, hvad det handler om”.
For denne løber – på Instagram også kendt som @9000running – er søndagens Nike Marathon Start Op ikke blot et løb. Det handler om noget større. Det er starten på en rejse, som han og mange tusinde andre har valgt at tage hul på. Denne beretning er skrevet af Thomas Underberg Olesen:
“Nogle vil stå og småsludre eller sende hinanden et genkendende nik. Andre vil stå alene og se sig omkring, imens de tager stemningen ind. Måske vil det se tilfældigt ud, hvis du passerer dem ved Østerbro Stadion. Men tag ikke fejl – de er der af den samme grund. De har en ting til fælles. Nogle af dem har sikkert flere ting til fælles, men på søndag står en særlig ting særligt skarpere end noget andet.”
Drømmen om maraton! Når de allesammen tager det første skridt ud på ruten i Fælledparken på søndag, der står smukt i efterårsfarver, vil deres tanker drømme sig af sted. De drømmer om Copenhagen Marathon 2017, og på søndag tager de det første skridt!”
Der er 7 måneder til starten går på Islands Brygge til det 38. maratonløb i København! Sådan en helt almindelig og regnfuld dag i oktober føles det uendeligt langt væk og stadigvæk skræmmende tæt på. 218 dage til, at måneders træning skal kulminere på en smuk forårsdag i København.
Den sidste søndag i oktober afholder Sparta deres årlige Nike Maraton Start Op event i og omkring Fælledparken. Det er startskuddet. Det er de første skridt.
“Igennem de næste 7 måneder vil alle disse kommende maratonaspiranter samt motionsløbere over hele Danmark tilbagelægge hundredvis og, for de flestes vedkommende, tusindvis af kilometer i jagten på den samme drøm – at krydse målstregen og for altid bære stoltheden over at kunne kalde sig maraton-finisher!”
Hver kilometer, der vil blive tilbagelagt i regn, sne, blæst og kulde og til sidst i gryende forårsvejr, har alt sammen det samme formål. At stå skarpest muligt, når starten går. Nogle vil hver søndag mødes med en masse andre løbere til Spartas fællestræninger. Andre vil løbe disse mange kilometer alene. De vil blive løbet på asfalt, grusstier, skovveje og mudrede trailspor igennem byens larm og helt derud, hvor tankerne får lov at flyve. Vejene er mange! Tempoet vil være meget forskelligt!
“Men kampen hos den enkelte vil vi allesammen kunne nikke genkendende til, og den fremtvinger respekt hos os alle.”
Min rejse starter nu! Det er 4. gang i træk, at jeg stille til start i Copenhagen Marathon. Faktisk har jeg netop inden jeg skrev disse ord tilmeldt på hjemmesiden. Sekunder efter landede der en mail i min indbakke og bekræftede min beslutning. Det er officielt.
Jeg løb mit første maratonløb i Københavns gader i 2014. Jeg kan stadig genkalde mig dagen ned til mindste detalje. Især kan jeg stadig erindre følelsen i kroppen, da jeg løb på Langebro i silende regn og kiggede ned til højre, hvor jeg kunne skimte målet. Lige i det øjeblik gik det op for mig, at jeg var var at gennemføre mit første maratonløb. Jeg følte mig som den mest usandsynlige maraton-finisher.
Siden den søndag har jeg løbet yderligere fire marathon-løb, men på en eller anden måde har jeg ikke helt ramt den samme overvældende følelse over at gennemføre, som den første gang. Sådan er det jo. Jeg er stolt, hver gang jeg krydser målstregen, men den første gang var alligevel noget særligt. Copenhagen Marathon 2017 bliver mit syvende løb.
“Inden jeg skal opleve folkefesten i København, skal jeg løbe et maratonløb i udlandet. Det glæder jeg mig til, men alligevel kan jeg ikke vente med at komme tilbage til København, hvor det hele startede for mig. Det, der er blevet til en fascination og beundring af denne klassiske distance. Måske er det svært for nogle at forstå den fascination, der får maratonløbere til at løbe igen og igen over hele verden?”
Det kan selvfølgelig virke tillokkende, når man ser løberne komme i mål med armene over hovedet af glæde. Men rejsen til dette øjeblik er lang. Det kommer til at kræve vilje og udholdenhed. Vilje til at arbejde og træne målrettet igennem mange måneder. Udholdenhed til at blive ved i de øjeblikke, hvor kroppen eller hovedet skriger på, at man stopper. Men der er en ting, som er vigtigere end alt andet. Lysten til at træne! Glæden ved at løbe!
“Jeg har regnet ud, at jeg kommer til at løbe mere end 2000 kilometer frem mod Copenhagen Marathon. Mange kommer til at løbe meget længere. Langt de fleste af disse kilometer vil jeg løbe af lyst og fordi jeg elsker at løbe. Jeg ville stadig løbe dem, selvom jeg ikke stillede til start til maraton.”
Uden en grundlæggende glæde ved at træne og løbe kunne jeg ikke forestille mig at gennemføre forløbet. I sidste ende skal det være glæden og lysten, der driver en frem i processen. Ellers bliver det både urealistisk og ligegyldigt! Men omvendt er jeg heller ikke noget supermenneske eller en robot. Jeg har også dage, hvor lysten til at snøre løbeskoene ikke er specielt stor. De dage løber jeg alligevel. Der handler det hverken om glæde eller lyst ved at løbe, men derimod om at have sat sig et mål. Disse dage bliver det beslutsomheden, der bliver afgørende for at komme afsted. Det bliver viljen til at holde fast i den målsætning, jeg har sat mig, der gør, at jeg heller ikke disse dage springer min løbetræning over.
“Vejen til marathon starter ikke til foråret og løbes ikke udelukkende på solskinsdage. Det fører en igennem alt slags vejr og på alle mulige tidspunkter af døgnet! Den udfordrer ens karakter. Den tester ens viljestyrke. Den krydser klinger med ens selvopfattelse.
Det er hårdt og det er det hele værd. For mig! Derfor handler selve dagen i København til maj ikke kun om at løbe 42.2 kilometer. Glæden over at krydse målstregen skyldes ikke kun løbets fysiske udfordring. Tårerne på kinderne af folk handler ikke kun om at have udholdt træthed og smerte i 3, 4 eller 5 timer.
“Det handler om, at man er kommet ud på den anden side. Man har skubbet ens grænser. Man har vundet! Ikke over andre, for det handler slet ikke om det. Man har vundet over sig selv. Man står helt nøgen tilbage. Skrællet for enhver form for tvivl, der måtte have fyldt i løbet af vejen dertil. Det eneste, der fylder i det øjeblik, er stolthed.”
Et maraton er ikke blot 42195 meter. Det er meget større end det, og om 7 måneder løber jeg Copenhagen Marathon. På en måde føles det som at komme hjem, og jeg glæder mig mere, end jeg lige kan forklare.
Hvis du vil følge Thomas’ rejse mod Telenor Copenhagen Marathon, kan du følge ham på Instagram her
