Få professionelle billeder fra dit Copenhagen Marathon
5. maj 2026

Tag minderne med hjem fra en uforglemmelig maratondag – fanget i billeder, du kan dele og gemme for altid

Når du krydser målstregen til Copenhagen Marathon, er det ikke kun din medalje og følelsen af at have gjort helt utroligt, som venter på dig. I år placerer vores venner fra Sportograf nemlig mere end 40 professionelle fotografer langs ruten og i målområdet – og deres kameraer vil være rettet mod dig.

Fotograferne er strategisk placeret på udvalgte spots, hvor stemningen er på sit højeste, og hvor de bedste billeder bliver skabt. Det gælder både i startområdet, ude på ruten og bag målstregen.

Dit løb, dine minder
Efter løbet uploades fotografernes tusindvis af billeder til en server. Herefter de bliver sorteret med hjælp fra AI, som kan genkende startnumre. Resultatet er en pakke med flotte billeder, der indfanger både din præstation og den særlige atmosfære, som Copenhagen Marathon er kendt for.

Sorteringen tager typisk et lille døgn. Herefter kan du se dine billeder via din resultatside, og hvis du vil, kan du købe minderne fra din maratondag med hjem – klar til at blive delt, gemt og genoplevet igen og igen.Sportograf placerer mere end 30 fotografer langs den smukke maratonrute og i målområdet. Her er de klar til at forevige dine anstrengelser, glæde og triumf, mens du er i gang med de 42,195 kilometer gennem Københavns livlige gader.

At løbe et maraton handler nemlig om mere end blot at krydse målstregen. Det handler om rejsen, følelserne og de uforglemmelige øjeblikke undervejs. Med Sportograf får du fantastiske løbsbilleder, så du aldrig glemmer din flotte indsats og præstation.


Sådan fungerer det:

Løb & smil: Nyd løbet og hold øje med Sportografs fotografer, der står placeret udvalgte steder som fx seværdigheder, Power Zoner og underholdnings-spots langs ruten.

Tjek dine billeder: Efter løbet kan du se alle dine personlige løbsbilleder på Sportografs website.

Køb & del: Vælg at købe enkeltbilleder eller en digital billedepakke – inklusiv et flot diplom – som du kan vise andre og have som et varigt minde om dit maraton.

Dine billeder bliver udvalgt ved hjælp af en avanceret teknologi, som kan genkende dit startnummer. Og fordi Sportograf anvender to-faktor-godkendelse til at få adgang til billederne, er du den eneste, som kan søge og finde dine billeder.

Så glæd dig til at få foreviget din Copenhagen Marathon-oplevelse. Hold øje med Sportografs fotografer på løbsdagen – og husk at vinke, smile og fejre din bedrift, når du passerer dem.

Den 10. maj er du København. Vis det!