Cool race bag til alle deltagere i Telenor Copenhagen Marathons 40 års jubilæum 19. maj 2019

Udgivet

Der venter en flot race bag til alle deltagere i Telenor Copenhagen Marathons 40 års jubilæumsløb.    

Et 40 års jubilæum er noget helt særligt.

Derfor får alle deltagere i Telenor Copenhagen Marathons 40 års jubilæumsløb i år en ekstra gave med i pakken, nemlig en superlækker dry bag i et flot og enkelt Telenor Copenhagen Marathon signatur-design.

Tasken, som erstatter den sædvanlige bagagepose med snørelukning, er en solid og vandtæt dry bag med gode funktionelle egenskaber, og så er den lavet i et stilrent design, der gør, at man kan bruge den igen og igen.

Brug tasken som din race bag

Tasken er en del af startpakken for alle deltagere, og det er også den, vi anbefaler, at man bruger som bagagepose på løbsdagen. Der medfølger derfor en bagage label med startnummer, som skal sættes på tasken, inden den indleveres i bagageopbevaringen.

Tasken bliver udleveret på Telenor Copenhagen Marathon Expoen sammen med resten af startpakken, og tættere på løbsdatoen vil alle deltagere modtage mere information om afhentning af startpakke og race bag.

Om tasken

Kapacitet: 20 liter
Bredde: 30,50 cm
Dybde: 15 cm
Højde: 59 cm
Materiale: 500D tarpulin
Detaljer: Tasken er 100% vandtæt, har rullelukning og en lomme udenpå med vandafvisende lynlås.

Med i prisen for et startnummer følger desuden en Nike DriFit Miler T-shirt, en flot jubilæumsmedalje, forplejning, gratis fotos og video fra ruten og meget mere.

Læs mere om Telenor Copenhagen Marathons 40 års jubilæum her