Udgivet

For fem år siden ville Nanna Løvborg Hansen bare ikke komme sidst i mål. Nu er hun dansk mester på maraton, og det skyldes ikke kun hendes sportslige udvikling.

Nanna var 23 år, og i foråret 2014 havde hun trænet op til sit første maraton.

Planen var lagt, og hvis det hele gik godt, håbede hun at komme under 4 timer – måske. Men vigtigst af alt, så vil hun bare ikke ligge bagerst og risikere at møde sin mor, der det år kørte lukkecykel bag ved de allersidste løbere.

Fem år senere løber hun i mål som dansk mester og har udviklet sig i en grad, hun aldrig havde troet var muligt.

Helt, helt vildt

At kunne kalde sig dansk mester nu er derfor “helt vildt”, fortæller en glad Nanna efter et løb, der viste sig at blive hårdere end forventet.

“Da det begyndte at regne og blive koldt, blev benene tunge, og jeg tabte tid. Jeg kunne ikke rigtigt se, hvor jeg var i feltet, og det var en større kamp end forventet.”

Med tiden på 3 timer og 59 sekunder slog Nanna da heller ikke sin PR, og havde det været et normalt løb, havde hun været skuffet, fortæller hun.

Men alt dette blev overskygget af oplevelsen og følelsen af at løbe ind over målstregen som dansk mester.

En præstation, der kun handler lidt om tiden og titlen, og allermest om Nannas personlige og sportslige udvikling.

Pludselig kunne jeg se, at jeg kunne blive bedre end jeg havde troet

Da Nanna startede med at løbe, var det meget det sociale, der betød noget for hende. Først senere begyndte resultaterne også at få en betydning.

“På det tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg ville blive så glad for at løbe, som jeg blev. Det kom hen ad vejen, efterhånden som det begyndte at gå bedre og bedre. Og da jeg pludselig kunne se, at målrettet træning gav pote, og at jeg måske kunne blive bedre, end jeg havde troet.”

Potentiale til mere

Det blev mere og mere tydeligt, at Nanna gemte på et potentiale, der endnu ikke ikke var blevet indfriet. Det store ryk i hendes udvikling kom for alvor, da hun skiftede træner.

I det seneste halvandet år er hun nemlig blevet trænet af Christian Friis, som er træner på Spartas “Team R”. En træner, der har formået et tilpasse træningen individuelt til Nanna:

“Det sidste halvandet år med Christian har gjort rigtigt meget for mig. Det har været mere fokuseret på mig selv, Christian er der virkelig som træner for os og har tilpasset træningen til mig og de mål, jeg har.”

En træner, der tror på mig

Men endnu vigtigere, så har Nannas træner spillet en vigtig rolle for det, som Nanna selv betegner som sin største udfordring: At tro på sig selv.

“Det at have en træner, som tror på mig, har betydet meget. En træner, som tror, at jeg kan lidt mere, end jeg selv havde troet jeg kunne.”

Troen på sig selv og sit potentiale som løber har Nanna kæmpet meget med og er kommet et langt stykke vej.

“Jeg ville virkelig gerne, men syntes altid, der var virkelig lang vej. Så kom der en skadesperiode, hvor det heller ikke var nemt, og jeg ikke rigtigt troede på det. Nu kan jeg gå til start med ro i maven og tro på det. Det er en vej, jeg har udviklet mig meget på.”

Derfor er maraton favorit-udfordringen

Nu, hvor Nanna er blevet hurtigere og hurtigere, har hun talt med sin træner om at prøve også at løbe lidt kortere. Men yndlingsdistancen er stadig maraton, fortæller hun.

“Maratondistancen har det der ekstra. Der er flere ting i spil. På de kortere distancer kan man nå at kæmpe sig igennem, men til et maraton skal man være helt klar på dagen. Jeg kan godt lide den mentale kamp og den vilje, der kræves. 

Selvom Nanna kom relativt sent i gang med at løbe, må man sige, at hun på maratondistancen har fundet netop det, som hun er særligt god til.

Kom godt i gang med maratontræningen