Udgivet

På søndag den 19. maj afholdes Copenhagen Marathon for 40. gang. Sammen med Spartas tidligere formand, Niels Jørgen Holdt, ser vi tilbage på, hvordan det hele startede.

995 løbere. Så mange løbere stod klar på startstregen på Vor FruePlads i Indre København, da start-skuddet lød til den første udgave af Copenhagen Marathon tilbage i 1980.

Noget af en modsætning til det 40 års jubilæumsløb, som er i vente den 19. maj, hvor Telenor Copenhagen Marathon er blevet tildelt IAAF’s Road Race Bronze Label og har slået deltagerrekorden fra 2010. Hvad der i dag er en kæmpe folkefest, var dengang et løb for pionerer.

Den første ide og spæde start

“Tilbage i 1980, da vi fik idéen til den første version af Copenhagen Marathon, blev maratonløbere opfattet som særlinge, og det var kun familien, som var ude og kigge på. I dag er det en kæmpefolkefest fyldt med underholdning, som inddrager hele byen.”

Sådan fortæller Niels Jørgen Holdt, der som mangeårig formand i arrangørforeningen Sparta har været primus motor helt fra begyndelsen tilbage i 1980.

“Det var Niels Stæhr fra Politiken, som havde set et løb i udlandet. Han kontaktede Heinrich Dueholm fra Sparta, idet Sparta og Politiken igennem mange år havde arrangeret løb rundt om Bagsværd Sø. Heinrich foreslog, at der skullevære et maraton, og vi havde så møde med kommunen, hvor vi blev enige om at lave et maraton. Det var faktisk sådan, at Copenhagen Marathon blev til,” fortæller Niels Jørgen Holdt videre.

En svær begyndelse

Det første år gav løbet et stort underskud, men i takt med at der kom flere deltagere, kom der mere styr på økonomien.

Deltagerantallet voksede hurtigt i løbet af de første år, og i 1983 var der 3.011 løbere tilmeldt. Hurtigst af dem alle var den nu afdøde maratonkonge Henrik Jørgensen, som også vandt løbet året forinden i 1982.

Op igennem 1980’erne var der flere af de største danskemaratonnavne, der sejrede ved Copenhagen Marathon.

Udover Henrik Jørgensen vandt Allan Zachariasen i 1988, mens Svend Erik Kristensen havde sejret i årene forinden samt i 1987 – og tilmed i en tid, der i 30 år stod som løbsrekord!

Der blev altså løbet stærkt i 1980’erne, selvom det bestemt ikke var under optimale forhold.

Se vindertiderne siden 1980

“Det var virkelig svært at opnå forståelse hos politi og andre myndigheder de første mange år. Vi skulle eksempelvis selv stå for afspærringer, og det betød, at løberne måtte løbe ud og ind mellem biler, da meget af ruten simpelthen ikke var afspærret,” beretter Niels Jørgen Holdt.

Et andet eksempel på de mange udfordringer var i 1981, fortæller Niels Jørgen Holdt videre.

Her gik ruten næsten hele vejen ud til Kastrup ad Amager Strandvej, og det resulterede i, at Langebro gik op to gange, hvor løberne måtte stå og vente 5-10 minutter, før de kunne komme videre.

Tilbage i 80’erne løb man ind og ud imellem bilerne, da ruten mange steder ikke var afspærret.

Ruten er i det hele taget blevet ændret rigtig meget i løbet af de snart 40 udgaver af løbet. I en periode løb man blandt andet hele vejen ud til Valby forbi Sankt Annæ Gymnasium.

Op igennem 1990’erne steg interessen stille og roligt, og i 1999 stod der for første gang over 6.000 til-meldte klar på startstregen, som i denne periode var på Vester Voldgade.

Og i takt med at maraton blev mere og mere populært, kom der langt mere forståelse hos de relevante myndigheder og partnere.

En af de vigtigste ruteændringer, som har gjort ruten hurtigere og mere interessant, er at ruten siden 2017 igen har involveret Frederiksberg, ligesom i 1980’erne.

Frederiksberg Alle er siden 2017 kommet tilbage på maratonruten og er i dag et af de store højdepunkter for de mange løbere.

Løbet fremviser i dag dermed alt det bedste af hovedstaden og kan derfor med rette kalde sig et ægte bymaraton med den folkefest, der hører sig til.

Sådan kan du følge Telenor Copenhagen Marathon live søndag den 19. maj