Bliv frivillig

Få en sjov og lærerig oplevelse som frivillig ved Copenhagen Marathon.

Vi samarbejder med mange idrætsklubber og foreninger, hvis medlemmer, aktive eller forældre stiller op som frivillige og på den måde skaffer et økonomisk tilskud til klubben, som er guld værd.

Frivillig ved Copenhagen Marathon

Søndag den 14. maj 2023 afholder Sparta den 44. udgave af Copenhagen Marathon. Mange tusinde deltagere fra hele verden kommer for at løbe i København, og det kræver mange hundrede frivillige over de dage, hvor arrangementet afvikles.

Har du eller din klub/idrætsforening lyst til at give en hånd med?

Copenhagen Marathon 2023 finder sted søndag den 14. maj, og der er brug for frivillige fra torsdag den 11. – søndag den 14. maj. 

Som frivillig kan man hjælpe på ruten eller i målområdet. Man kan uddele væske til løberne, vise vej på ruten eller assistere i start- og målområdet med uddeling af medaljer og varmetæpper til løberne.

Man kan også hjælpe med at dele startnumre og T-shirts ud på Copenhagen Marathon Expoen, som finder sted i Sparta Hallen på Østerbro fra den 12. – 13. maj.

Sådan melder du dig som frivillig

Hvis det lyder som noget for dig, eller hvis du har spørgsmål, så kontakt vores frivilligkoordinator på [email protected]

Som tak for din hjælp får du en flot crew-jakke og forplejning, mens du arbejder. Og ikke mindst får du en hyggelig og sjov oplevelse og lærer nye mennesker at kende, og samtidig oplever du helt tæt på, hvordan et stort event som Copenhagen Marathon fungerer bag kulisserne.

Frivillige ved forplejningszone ved Copenhagen Marathon