
Musik, underholdning og Power Zones. Der bliver fest i gaderne, når Copenhagen Marathon indtager hovedstaden. Se her, hvor der bliver ekstra meget gang i den.
København er ikke kun en af de bedste byer at løbe i. Det er også en af de bedste byer at være tilskuer og opleve en helt fantastisk maratonstemning.
Ruten til Copenhagen Marathon er usædvanlig tilskuervenlig. Det er utrolig nemt at rejse på tværs af ruten grundet Metroen. Det gør, at du kan heppe på dine løbere flere gange undervejs, hvorefter du til sidst kan tage mod mål og møde dem i Runners Area efter 42.195 kilometer.
I denne artikel har vi samlet de fedeste Power Zones og heppes-pots, hvor der bliver lavet ekstra-store fester for løberne. Alle Power Zones og heppe-spots er opdelt i bydele med den nærmeste metro og placering. Så kan du nemt komme videre, hvis du skal fange dine løbevenner et andet sted på ruten.
ØSTERBRO
Løberen Power Zone
Trianglen er et af de bedste steder at heppe på ruten. Her møder du løberne flere gange, og første gang er allerede inden, de har løbet den første kilometer. Det er også et oplagt sted at heppe, inden du drager mod Runners Area for at fejre dagen, når dine venner har krydset målstregen. LØBEREN sørger for en energifuldt Power Zone, hvor der vil være højt humør og fed musik hele dagen.
Placering: Trianglen
Nærmeste Metro: Trianglen (M3)
Område: Østerbro Kilometermærker: Cirka 0,7 km.– 5,8 km.– 41,4 km.
DJ & Saxofonist
Tag en tur forbi Strandboulevarden, hvor der bliver spillet op til fest. Her giver en DJ & Saxofonist den gas i smuk forening, og der er ikke noget, der er bedre til at sætte gang i festen end en fed saxofon.
Placering: Krydset ved Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden
Nærmeste Metro: Nordhavn (M3)
Kilometermærke: Cirka 5,1 km.
Taiko Drums
Trommer og rytmer, som du mærker helt ind til knoglerne. Taiko Drums er en gruppe af 8 vanvittige dygtige kunstner, og det er umuligt ikke at blive revet med, når de optræder med de vildeste trommerytme og energi.
Placering: Lille Trianglen
Nærmeste Metro: Trianglen (M3)
Kilometermærke: Cirka 6.3 og 37.6
INDRE BY
JOE & THE JUICE Power Zone
Kgs Nytorv er et centralt punkt på ruten. Her står JOE & THE JUICE står klar med den vildeste energi og fede vibes, når løberne nærmer sig 33 kilometer. Det er et oplagt heppespot, inden løberne begynder indflyvningen til en episk slutning.
Placering: Kongens Nytorv
Nærmeste Metro: Kongens Nytorv (M1, M2, M3, M4)
Kilometermærke: Cirka 32,8 km.
Hærens Officerskole
Lige ved Nyboder står Hærens Officerskole klar, hvor du kan nyde løbet fra teltet, en kold, alkoholfri øl eller vand, mens du hepper på de tusindvis af kommende maraton-finishers.
Placering: Øster Voldgade
Nærmeste Metro: Østerport (M3, M4)
Kilometermærke: Cirka 35.9 km.

Event-billet: Kom nemt og billigt rundt i byen på race day
Den nemmeste måde at komme rundt i København er med den offentlige transport – især med metroen.
I den forbindelse har DOT (Din Offentlige Transport) lavet en særlig eventbillet til Copenhagen Marathon. Med billetten kan du både spare penge og benytte offentlig transport ubegrænset i 12 timer.
Sådan gør du:
Eventbilletten kan kun købes i DOTs app. Appen er gratis og kan hentes ved at scanne QR-koden til venstre eller ved at trykke på linket nedenfor.
Når du har installeret appen, skal du bare scanne QR-koden eller trykke på linket nedenfor. Så kommer du direkte ind til billetsiden i appen.
Event-billetten er tilgængelig for alle, og den kommer i to størrelser.
Lille eventbillet: Dækker Københavns centrum inkl. Københavns lufthavn (zone 1-4).
Stor eventbillet: Dækker hele hovedstadsområdet inkl. Københavns centrum (zone 1-99).
NØRREBRO
NBRO Power Zone
Dronning Louises Bro. En af de mest legendariske Power Zones til Copenhagen Marathon. Her er du med til at forvandle broen til et inferno af musik og vild jubel, når NBRO skruer energi- og lydniveauet op til 11.
Placering: Dronning Louises Bro
Nærmeste Metro: Nørreport (M2)
Kilometermærke: Cirka 14.1 km.
High5 Power Zone
Copenhagen Marathons officielle energisponsor, High5, sørger for at et kæmpe energiboost til dig, uanset om du løber eller hepper. Begge dele kræver masser af energi.
Placering: Sankt Hans Torv
Nærmeste Metro: Nørrebros Runddel (M3)
Kilometermærke: Cirka 14.7 km.
Samsung Power Zone
Giv løberne et ordentligt skud energi med på turen fra Samsungs Power Zone. Her vil der være fantastisk stemning med DJ, sæbebobler, Samsungs maskot Gnusmas og uddeling af heppe-grej, så alle er garanteret en festlig dag.
Placering: Nørrebros Runddel
Nærmeste Metro: Nørrebros Runddel (M3)
Kilometermærke: Cirka 16,4 km.

Find festerne på ruten – nemt!
Gå på opdagelse i vores interaktive rutekort og få et overblik over alle de sjove steder og fester, der findes på maratonruten.
På kortet kan du blandt andet se, hvor der er:
- Underholdning
- Power Zoner
- Metrostationer
- … og meget mere.
FREDERIKSBERG
Halfway There
Deltagerne har løbet de første 21.0975 kilometer. Dét skal fejres med manér. Kom forbi og hep i en fed Power Zone, hvor der er speaker og høj musik. Der bliver også uddelt heppehænder og klappepølser, så løberne bliver blæst videre mod sidste halvdel med fornyet energi i benene.
Placering: Nordre Fasanvej
Nærmeste Metro: Nørrebros Runddel (M3)
Kilometermærke: Cirka 21,0975 km.
United Kor
United-koret er et fantastisk kor, der består af 70 mennesker, der formår at give tilskuere og løberne kuldegysning. Selv på en varm dag i maj.
Placering: Frederiksberg Runddel
Nærmeste Metro: Frederiksberg Allé (M3)
Kilometermærke: Cirka 23,4 km.
VESTERBRO
Nike Power Zone
Nike sætter standarden for, hvordan en fed Power Zone skal skrues sammen. Kom forbi og oplev de fede beats og energiske cheerleaders. Der bliver også delt heppekort ud, som du kan personliggøre med navn på dine løbere.
Placering: Vesterbros Torv
Nærmeste Metro: Københavns Hovedbanegård (M2, M3) og Enghave Plads (M3)
Kilometermærke: Cirka 24,9 km. og 27,3 km.
Red Bull Power Zone
Nogle gange har man brug for vinger. Det får du her. Uanset om du løber eller hepper, får du en masse fornyet energi. Red Bull deler gratis Red Bulls ud, mens deres DJ laver årets fest med der spektakulære DJ-bil.
Placering: Vesterbrogade
Nærmeste Metro: Rådhuspladsen
Kilometermærke: Cirka 26,2 km.
Erdinger Power Zone
Uden mad og drikke dur hepperen ikke. Erdinger står klar med kolde drikke (uden alkohol) på et af de mest populære spots på Vesterbro lige ved Enghave Plads.
Placering: Enghave Plads
Nærmeste Metro: Enghave Plads
Kilometermærke: Cirka 28,2 km.
MU.VE
Musikforeningen Vesterbro står for et brag af en fest. Deres liveband spiller de fedeste hits til stor glæde for deltagerne og hepperne. Glæd dig til livemusik, når det er bedst.
Placering: Ingerslevsgade/Dybbølsbro
Nærmeste Metro: Enghave Plads (M2), Havneholmen (M4)
Kilometermærke: Cirka 29,9 km.