Joe & the Juice udvikler juice til Copenhagen Marathon
21. april 2026

Din krop trænger til at få fyldt depoterne op, når du kommer i mål efter dit 42,195 kilometer lange eventyr rundt i København. Derfor har Joe & the Juice udviklet en særlig juice, som både smager godt og hjælper med restitutionen

Det er vigtigt at få fyldt kroppens depoter op efter et maraton. Derfor har Joe & the Juice udviklet en særlig juice, som venter løberne i Runners Area efter målstregen ved Copenhagen Marathon.

Navnet er Joe’s Marathon Recovery Juice, og den er ikke kun lavet til at smage godt. Alle ingredienser er nøje udvalgt for at støtte restitutionen efter et krævende løb.

Joe’s Marathon Recovery Juice indeholder:

Æble
Æbler bidrager med naturlige kulhydrater, som hjælper med at genopfylde energilagrene efter løbet, samt antioxidanter, der kan støtte kroppen efter mange timer på Københavns asfalt.

Gulerod
Gulerødder er rige på betacaroten og en god kilde til A-vitamin, som støtter immunforsvaret. De indeholder også antiinflammatoriske egenskaber samt mineraler som kalium, magnesium og jern, der hjælper med at genopbygge kroppens depoter.

Citron
Citron bidrager med naturlige elektrolytter og C-vitamin, som understøtter restitutionen. Den er desuden kendt for at støtte en sund fordøjelse efter fysisk belastning.

Ingefær
Ingefær kan hjælpe med at lindre ømme muskler, har antiinflammatoriske egenskaber og kan understøtte blodcirkulationen.

Elektrolytter
Som kronen på værket indeholder Joe’s Marathon Recovery Juice også elektrolytter. Her får du et custom blend, der er udviklet i samarbejde med  Supplme. De har den perfekte balance af salte og mineraler, der hjælper din krop med at genopbygge det, du mister under hårdt arbejde og sved. No added sweetener. Just clean hydration.

Allerede sidste år blev Joe & the Juice en del af Copenhagen Marathon-familien, fordi vi deler en passion for bevægelse, fællesskab og en aktiv livsstil. Den nye juice er en naturlig forlængelse af dette samarbejde, hvor løbernes behov er i fokus.

Du kan både købe Joe’s Marathon Recovery Juice på Expoen samt efter løbet i Runners Area. Derudover er der smagsprøver til Joe & the Juice X Copenhagen Marathons shake out run den 6. maj kl. 18.00.

Læs mere i linket nedenfor.