
Copenhagen Marathon og JOE & THE JUICE har indgået et 3-årigt samarbejde. Et samarbejde, der bringer energi, smag og stemning til deltagerne og tilskuere ved Copenhagen Marathon – både før og efter løbet.
Lune sandwich, fantastisk kaffe og friskpresset juice, der kan give dig et ordentligt skud energi.
Det er bare nogle af de lækkerier, du fremover kan glæde dig til som deltager eller tilskuer ved Copenhagen Marathon.
Vi har nemlig et indgået et nyt og spændende samarbejde med specialisterne fra JOE & THE JUICE, så du nu kan få stillet sulten eller slukket tørsten med deres fantastiske produkter, der er kendt fra hele verden.
Aftalen forener to parter, som deler en passion for bevægelse, fællesskab og en aktiv livsstil.
Og den træder i kraft med det samme. Derfor kan du allerede møde JOE & THE JUICE på årets expo og i Runners Area, perfekt til at tanke op før start eller til at nyde din præstation bagefter.
Faktisk kommer JOE & THE JUICE med en særlig Copenhagen Maraton-juice, der er perfekt til at fylde depoterne op efter din tur rundt i København og på Frederiksberg. Og juicen? Den er selvfølgelig gul.
Et partnerskab, der giver mening for løberne
Med samarbejdet får løberne og tilskuerne ikke bare et ekstra energiboost til deres anstrengelser ude på ruten. De får også en endnu federe oplevelse.
“At få JOE & THE JUICE som samarbejdspartner betyder, at vi kan give vores løbere og deltagere en endnu bedre oplevelse før, under og efter vores events. De skaber et fedt miljø med god energi og et stærkt fællesskab i fokus,” siger Jesper Lind Andersson, kommerciel chef for Sparta Atletik & Løb.
Han bliver bakket op af Frederik Fredsted, Head of Events, fra JOE & THE JUICE.
“For os handler det om at være en del af et aktivt fællesskab i hele Danmark. Samarbejdet giver os en unik mulighed for at være tæt på løberne og udbrede den gode stemning, man kender fra vores butikker. Vi glæder os til at løfte stemningen til næste niveau til Spartas events,” siger Frederik Fredsted.
Fakta om JOE & THE JUICE
- Grundlagt 2002 i København af Kasper Basse
- Den første butik lå i møbelbutikken Rue Verte på Ny Østergade i København
- Der er over 400 JOE & THE JUICE butikker på verdensplan
Copenhagen Marathon x JOE & THE JUICE


