Kom til shakeout run med Copenhagen Marathon
Velkommen til
Copenhagen Running Week

Tag hul på maratonfesten, slip sommerfuglene i maven fri og få liv i benene med et af Copenhagen Marathons officielle Shake Out Runs.

Alle løbene foregår i et stille og roligt tempo – og ingen bliver efterladt undervejs. Derudover løber vi efter forholdene i en storby, ligesom vi overholder trafikreglerne. Af samme årsag vil der være en del stop undervejs.

Det er med andre ord ikke til vores shake out runs, du skal forvente at sætte PR. Til gengæld kan du glæde dig til en flot og social tur gennem en skøn storby som opvarmning til søndagens store maraton.

Tilmeld dig gerne Facebook-eventet (er lige på trapperne) på de løb, du planlægger at deltage i. Så har vi en fornemmelse af, hvor meget kaffe vi skal lave.

Onsdag den 6. maj kl. 18

Joe & The Juice X Copenhagen Marathon
Distance: 6,5 km Sightseeing Run
Rute: Kom med, når vi løber gennem smukke København. Undervejs kommer vi forbi en række af byens ikoniske bygninger og seværdigheder – anført af nogle af pacerne fra Copenhagen Marathons dygtige Pacer Team.

Mødested: Vi mødes ved Expo i Forum – på den lille græsplæne foran Forum. Du har mulighed for at få opbevaret din
bagage, mens du løber.

Efter løbeturen er der gratis smagsprøver på
Joes’ særlige Marathon Recovery Juice, som består af æble, gulerod,  citron,  ingefær og elektrolytter.

Der kan også købes Joes særlige Copenhagen Marathon menu til en fordelagtig pris.

Se ruten her

Torsdag den 7. maj kl. 18

NBRO Running X Copenhagen Marathon
Distance: 6-8 kilometer shake out run
Rute: Kom med på en skøn tur Søerne og gennem Fælledparken – anført af en af Københavns markante Running Communities, nemlig NBRO Running.

Mødested: Vi starter og slutter ved den åbne plads ved Søpavillonen, Gyldenløvsgade 24, 1369 København K – kun 200 meter fra expoen. Der er mulighed for at få opbevaret sin bagage undervejs.

Efter løbeturen venter der gratis pizzaslices fra Diamond Slice til de første 100 deltagere – eller til der er spist op. Derudover vil der være mulighed for at købe NBRO Running limited merch, ligesom du kan låne massagepistoler, recovery boots og andre recovery-produkter.

I baren på Søpavillonen kan der købes Royal Unibrew fadøl (med og uden alkohol) samt Faxe Kondi Booster og Faxe Kondi PRO til rimelige priser indtil kl. ca. 20.30. 

Se ruten her

Fredag den 8. maj kl. 07.00 

Zalando X Copenhagen Marathon 
Distance: 6,5 kilometer Sightseeing Morning Run

Rute: Kom med på en skøn sightseeing tur gennem København, mens byen vågner. Undervejs kommer vi forbi mange af byens historiske og ikoniske bygninger som for eksempel Rosenborg Slot, Rundetårn, Christiansborg, Københavns Rådhus – og meget mere.

Mødested: Vi mødes foran hovedindgangen expoen i Forum – der er en lille græsplæne. Du har mulighed for at få opbevaret din bagage, mens du løber.

Efter løbeturen byder Zalando på dejlig kaffe og lidt lækkert at spise. Der vil desuden være gratis merchandise fra Zalando i form af caps og strømper så længe lager haves.

Se ruten her