Udgivet

Få den perfekte maratonforberedelse med Spartas gratis løbeture hver søndag fra den 13. november

Vil du være i god form til Copenhagen Marathon i maj, er det en rigtig god ide at starte din maratontræning allerede her i efteråret.

For selvom der er 7 måneder til løbsdagen, kræver det tid at bygge din fysiske form op til et maraton, og der skal kilometer i benene, så din krop, sener og muskler langsomt vænne sig til belastningen.

For at gøre dine lange løbeture meget nemmere og sjovere, arrangerer Sparta fællestræning hver søndag morgen fra den 13. november.

Men mange kilometer i benene er ikke den eneste fordel ved at træne i fællesskab.

Et maraton kræver nemlig også andre forberedelser end den fysiske form, og her er ryster den fælles træning rigtigt mange fordele af sig.

De 3 træningsfaser

Marathontræningen inddeles i tre faser: Grundtræning, specifik træning og nedtrapning

#1 – grundtræning

Den første fase i din træning er grundtræningen. Her handler det om stabilitet, rutine og kilometer

#2 – specifik træning

Fra januar / februar begynder den mere målrettede fase med flere kilometer. Du begynder desuden at finde dine “gear” og tilføjer måske korte intervaller og lange tempoture til din træning.

#3 – nedtrapning

Cirka 3 uger før løbsdagen topper distancerne, og herefter skal du nedtrappe træningen, så du kan være frisk i benene til løbsdagen.

Læs også: Guide til din træningsopstart

Hvorfor træne i fællesskab?

Ved at træne sammen med andre opnår du meget mere end at komme i god form.

For udover din træning, skal du i løbet af de kommende måneder også finde din egen vej i forhold andre ting, der også er vigtige for din træning og for din maratonpræstation.

Når du træner sammen med andre, har du en oplagt mulighed for at sparre med andre og mere rutinerede løbere og suge til dig af gode råd og erfaring. Herefter kan du mærke efter, eksperimentere og gøre dine egne forsøg for at finde ud af, hvad der fungerer lige præcis for dig.

Find din egen vej

Nogle af de ting, du med hjælp og råd fra andre skal finde dine egne svar på, er:

► hvordan passer du træningen ind i din hverdag?
► Hvilke sko passer til dig og din løbestil?
► Hvilken type “brændstof” fungerer godt for dig, når du skal løbe langt?
► Hvordan sørger du for at få restitueret?
► Har du brug for supplerende træningsøvelser?
► Hvordan får du drukket væske nok?
► Kan du lide at løbe med væskebælte?
► Vil du indtage energigeler undervejs, og hvordan vil du opbevare dem på dig?
► Hvordan finder du en god rytme på den lange løbedage?
► Hvad er vigtigt at huske på selve maratondagen?

Der er mange spørgsmål, men det vil være individuelt, hvilke der fylder for dig.

Instagram.com/cphmarathon vil vi i løbet af de kommende måneder guide og vejlede dig, men husk, at der findes lige så mange svar som løbere.

Det vigtigste er, at du prøver dig frem og finder ud af, hvad der virker for lige netop dig, og fællestræningen et genialt hot spot, hvor du kan lære af dem, der har prøvet det på egen krop mange gange.

Fællestræningen – et hot spot for gode maratonråd

Søndagsfællestræningen bringer løbere, der har mere end 50-100 maratonløb i bagagen, sammen med helt nybegyndere, der skal i gang med deres allerførste maraton.

Så hvis du løber med til Spartas fællestræning hver søndag – eller sammen med din lokale løbeklub – har du virkelig chancen for at suge til af viden og råd fra en masse rutinerede løbere og trænere. Vi løber ikke kun i flok, vi hjælper også hinanden til at forbedre os og bevæge os fremad.

“Alle løber side om side, og i løbet af de mange kilometers løbeture får man snakket om alt fra gode snacks efter løbeturen og de bedste energidrikke til hvordan man kan undgå skader, forbedre sin løbeøkonomi eller lægge en supergod plan for maratondagen.”

Er der noget, du er i tvivl om – og det er der helt sikkert 😜 – kan du være sikker på, at der er nogen klar med gode råd baseret på erfaringer!

Om Spartas fællestræning

Spartas søndagsfællestræning er for alle – uanset niveau, tempo og alder.

Tid og sted: Hver søndag kl. 9.00 fra 13. november og frem til Copenhagen Marathon i maj. Start og slut på løbebanen på Østerbro Stadion. Indgang gennem porten ved siden af Spartas klubhus på Gunnar Nu Hansens Plads 11.

Pacegrupper: Vi deler os ind i pacegrupper, der løber i følgende tempi (min/km): 4:30 / 4:45 / 5:00 / 5:15 / 5:30 / 5:45 / 6:00 / 6:15 / 6:30

Se træningsplanen for Spartas søndagstræning

 

Oplev stemningen ved Copenhagen Marathon

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Cphmarathon (@cphmarathon)

Tilmeld dig Copenhagen Marathon ’23