Udgivet

De havde fået en fiks ide. Maraton var lige kommet til byen, og det var nyt og spændende.

Sammen med nogle arbejdskollegaer satte den dengang 33-årige Kjeld Andersen sig for at gennemføre det årlige maraton i Københavns gader, dengang kaldet Wonderful Copenhagen Marathon.

Det skulle vise sig ikke at blive sidste gang. Turen på de 42,195 km rundt i hovedstaden gik efterhånden fra at være en fiks ide til et årligt must. Det er det stadig, og i år stiller den nu 65-årige Kjeld Andersen igen op i startfeltet på Islands Brygge. For 34. gang i træk.

Hvad får ham til at komme tilbage år efter år?

Maraton er fortjeneste på flere måder

Man kan nok sige sig selv at Kjeld ret hurtigt blev bidt af maraton og den personlige gevinst man får ud af at gennemføre.

“Jeg blev bidt af det. Maraton var – og er – vildt fantastisk. At deltage og gennemføre er jo helt ens egen fortjeneste. Herefter er det blevet til et årligt must.”

Dengang var maraton desuden lige kommet til byen, og det var bestemt ikke alle og enhver der kastede sig ud i det særprægede forehavende. Det første år var der kun 995 deltagere, kun 784 løbere gennemførte, og folks reaktioner var blandede.

“Dengang i 80’erne var det noget særligt at løbe en maraton. Så vidt jeg husker, var deltagerantallet i starten nede på godt et par tusinde. Folk kendte ikke mange, der løb maraton, så beundringen fra venner og familie var stor. Og så var der selvfølgelig også nogle der rystede på hovedet: Hvorfor pine sig selv sådan?”

En pine? Jo, at løbe et maraton kræver uden tvivl at man kan bide tænderne sammen når man rammer muren. Men for Kjeld Andersen har udbyttet altid været større end end indsatsen, på trods af at maraton slet ikke er hans distance. Om sin debut fortæller han:

“Jo, man mødte jo muren. For mit vedkommende kunne det ske mellem 28 og 35 km. Det vidste jeg godt, for egentlig er maraton ikke min distance. Det er noget jeg sætter mig op til – lige som en højtid. Jeg løb kun ca. 25 km et par gange i ugerne op til selve dagen.”

Det spændende, forklarer Kjeld, var så, hvordan man kom videre, når man havde mødt muren. For det gjorde man, og det var det hele værd.

“Det gik jo alligevel. Man blev genfødt! En masse glade tilskuere stod på ruten og heppede, og det har de gjort hvert år lige siden. Det er en fantastisk oplevelse som løber. Og så er det jo dejligt at der er nogen, der kan arrangere en så fantastisk oplevelse, som Copenhagen Marathon er. Et veltilrettelagt maraton, god stemning, friske hjælpere og entusiastiske tilskuere.”

Du skal kun dyrke regelmæssig motion, så længe du nyder det

I dag er Kjelds mål som maratonløber at kunne gennemføre maraton i et godt flow – uden at ramme muren. Det kommer ikke bare af rutine, men kræver stadig en daglig indsats, og den regelmæssige motion betyder meget for den passionerede løber.

“Jeg opnår gerne dette flow ved at løbe mere regelmæssigt, helst hver dag. Jeg kan heller ikke undvære den daglige motion og velvære. Jeg kan sagtens mærke at mit løb og min motion betyder enormt meget for min fysik, min sundhed, mit helbred og sågar mit humør. Jeg har praktiseret løb siden 20 års-alderen, og jeg må sige at jeg har nydt det hver eneste gang. Nu er jeg 65 år og løber jævnligt, dvs. 3-4 gange om ugen, 12-14 km. pr. tur. Indimellem og især op til en maraton løber jeg dog gerne 25-30 km.”

Men løb er for Kjeld Andersen mere end motion. Det er frisk luft i den skønne natur på Vestsjælland hvor han bor, og det er leg, frihed og oplevelser.

“I mange år har jeg haft et arbejde med en del rejseaktivitet, og så er det nemt lige at have et par løbesko med i tasken. Det har givet fantastiske naturoplevelser overalt i kongeriget. Så begejstringen for at løbe er hele tiden blevet næret: motion, frisk luft, oplevelser, en følelse af frihed – man leger jo! Og udfordringen er at snuppe en årlig maraton eller to.”

Her er det at Copenhagen Marathon kommer ind i billedet – tillokkende der i slutningen af foråret. Det får maratonveteranen op i omdrejninger, selv om han aldrig har pacet sig selv op til noget der kunne ende galt. På den måde har han også undgået skader.

”Du skal kun dyrke regelmæssig motion så længe du nyder det, skrev Wayne Dyer, en amerikansk psykolog, om personlig udvikling. Det er måske forklaringen på at jeg aldrig har haft alvorlige skader. Jeg har altid kunnet løbe et par kilometer længere om det skulle være.”

Kjelds råd til andre løbere må derfor naturligvis være at lytte til kroppen og korrigere strabadserne. Så kan du måske selv være så heldig at kunne fortsætte med at løbe maraton i tre årtier. Kjeld ser i hvert fald ingen grund til at stoppe nu.

“Jeg ser ingen grund til ikke at fortsætte løberiet og sætte Copenhagen Marathon som kronen på værket. Med omtanke er det en god sag.”