Udgivet

Pga. Covid-19 er Mini Marathon og Breakfast Run aflyst.

På grund af de alvorlige omstændigheder forårsaget af Covid-19-udbruddet, har vi desværre besluttet at aflyse alle events, der skulle have fundet sted i weekenden 16.-17. maj, herunder Mini Marathon, Breakfast Run i Tivoli og selve Copenhagen Marathon.

Vi havde set frem til og glædet os til en sjov dag med masser af glade børn og familier og til at løbe på en smuk rute i Tivoli.

Men set i lyset af, hvordan Covid-19-udbruddet har udviklet sig i Danmark og store dele af verden over den seneste tid, ser vi det ikke længere som muligt eller forsvarligt at afholde de planlagte events.

Alle tilmeldte deltagere vil få en fuld refundering af deres betaling.

Vi kontakter alle tilmeldte direkte, så hvis du er tilmeldt, skal du ikke gøre noget aktivt for at bekræfte din refundering. Vi beder dog om forståelse for, at vi har brug for lidt tid til at forberede de tekniske og organisatoriske processer, inden vi er klar til at behandle din refundering.

Vi håber at se jer alle igen næste år, hvor vi vender stærkt tilbage. Indtil da, pas på hinanden og husk at løbe eller holde jer aktive hvis I kan.