Nils Aaskilde stod klar på startstregen ved de første fem udgaver af Copenhagen Marathon. I anledning af løbets 40 års jubilæum løber han med efter 35 års pause.
“Bare rolig, vi venter på jer”
Det er en sætning, som stadig står ganske klart i hovedet på 56-årige Nils Aaskilde fra Virum. Det er på trods af, at det er 39 år siden, at han hørte det til den første udgave af Copenhagen Marathon tilbage i 1980. Her stod Nils i en alder af 17 år klar på startstregen, og ham, der råbte til Nils, var Niels Jørgen Holdt, Spartas formand, som siden 1980 har været indbegrebet af Copenhagen Marathon.
“Niels Jørgen Holdt var løbsleder, og han blev ved med at gentage sætningen undervejs i løbet. Og da jeg lørdag aften cirka kl. 19.00 kom løbende op af en mennesketom Købmagergade mod målet ved Vor Frue Plads, dér gav sætningen mening,” fortæller Nils.
Nils var en af de kun 784, som gennemførte den første udgave af løbet.
”Jeg havde absolut ingen forudsætninger for at løbe det maraton, og før løbet tilkendegav jeg over for en anden deltager, at jeg nok ville løbe omkring 2:30 minutter. Det gjorde jeg på ingen måde, jeg tror min sluttid blev 4:37.” siger Nils Aaskilde.
Oplevelsen skræmte ham dog på ingen måde, og han stod klar igen i både 1981, 1982, 1983 og 1984. En periode hvor han oplevede at løbet udviklede sig meget.
”Allerede året efter havde man lært noget, og det hele var sat mere i system. Jeg synes generelt, at man var god til at tage ved lære år for år, men det er klart, at løbet på ingen måde kan sammenlignes med det, jeg nu skal opleve den 19. maj. Byen København var jo en helt anden dengang, og når vi eksempelvis løb ved Kalvebod Brygge eller ud i Nordhavnen, så var der absolut ingenting,” siger Nils Aaskilde.
Krydsede maratonkongen
Det var ikke kun ruten, som var anderledes dengang i forhold til nu.
I forhold til afspærring af biler, var det også en anden oplevelse i de første år af Copenhagen Marathons historie. Nils husker blandt andet en episode med en taxa i store Kongensgade, som bestemt ikke havde lyst til at holde tilbage, og det endte nærmest ud i, at løberne stod og slog på bilen. Han har dog heldigvis langt flere gode minder for løbene i perioden 1980-1984.
”Allerede dengang havde man lidt musik ude på ruten, og man fik hurtigt skabt et rigtig fint målområde med forplejning, og så husker jeg især året 1983, hvor maratonkongen Henrik Jørgensen vandt løbet. Han krydsede mig på ruten cirka halvvejs, og han spurtede nærmest, hvilket jeg var dybt imponeret over.”
Nils løb også året efter, men siden 1984 har han ikke løbet maraton. Formen er dog blevet holdt ved lige med fodbold, tennis og masser af cykling, ligesom løbeskoene også stadig bliver luftet en gang imellem.
