Besøg København Mad & Markeds food court ved Telenor Copenhagen Marathon Expo ’19
Torsdag den 16. til lørdag den 18. maj rykker København Mad & Marked ud foran Telenor Copenhagen Marathon Expoen på Østerbro med et hyggeligt lille food court.
Her kan du komme og nyde et lækkert pasta feast, sandwich, kolde drinks og måske tage et spil petanque, lige når det passer dig. Løbere, familie, venner og lokale beboere – ja, alle – er inviteret.
Vælg din menu
Der sælges en kold pastaret med kylling toppet med grønt og pesto, og pastaretten kan også fås i en vegetarisk udgave med falafel.
Derudover kan du købe sandwich med æg, tomat og bacon, æg og tomat (vegetarisk), kylling og bacon eller med tunmousse, rødløg og tomat.
Du har mulighed for at forhåndsbestille din mad her, eller du kan købe på stedet. Uanset om du bestiller på forhånd eller køber på stedet, kan du komme og nyde din mad lige når det passer dig inden for expoens åbningstider.
Forhåndsbestil dit pasta feast her |
Udforsk Telenor Copenhagen Marathon Expoen
Der er selvfølgelig gratis adgang for alle til selve expoen, hvor man kan købe masser af lækkert træningstøj, udstyr og sko og blive inspireret til sit næste løb.
Læs mere om expoen og se åbningstider |