Sådan foregår lotteriet til Copenhagen Marathon 2027
Når startnumrene til Copenhagen Marathon 2027 skal fordeles, kommer det til at foregå via lotteri. Det sker for at give alle løbere en fair og lige chance for at få et startnummer til løbet.
Interessen for at deltage i Copenhagen Marathon har aldrig været større. De seneste år er startnumrene blevet udsolgt på rekordtid – senest til Copenhagen Marathon 2026, hvor alle pladser blev revet væk på bare 23 timer.
Derfor introducerer vi i stedet et lotteri til at fordele startnumrene til Copenhagen Marathon 2027.
Målet er at skabe en mere fair og lige proces for alle, der drømmer om at stå på startstregen i København – uanset hvor i verden man bor, eller hvornår på døgnet man arbejder.
Lotteriet kort fortalt
- Startnumre til 2027 fordeles via lotteri
- Det er gratis at skrive sig op i lotteriet
- Du har tre uger til at skrive dig op til lotteriet (13. maj til 3. juni)
- Ét lod per person
- Du kan tilmelde dig som hold med op til tre personer
- Alle udtrukne løbere får besked via mail
- Udtrukne løbere har 48 timer til at gennemføre tilmelding ved betaling
- Startnumre bliver personlige og kan ikke overdrages
- Resale-portalen erstattes af en forsikring
Sådan her fungerer det:
I stedet for at sidde klar foran computeren på et bestemt tidspunkt får alle interesserede nu tre uger til at skrive sig op til lotteriet.
Når tilmeldingsperioden lukker, trækkes der lod blandt alle tilmeldte, og på den måde bliver startnumrene til Copenhagen Marathon 2027 fordelt.
Alle, der bliver udtrukket, modtager en mail med information om, hvordan de gennemfører deres tilmelding.
Vil du løbe med dine venner?
Hvis I er flere, der vil opleve Copenhagen Marathon sammen, kan du tilmelde dig lotteriet som hold med op til to andre personer. Det betyder ikke, at I skal gennemføre løbet sammen. Det betyder blot, at I laver en samlet tilmelding, hvor holdet bliver enten udtrukket samlet eller ikke udtrukket.
Hver person kan stadig kun deltage i lotteriet én gang.
Ved at fordele startnumrene via lotteri følger Copenhagen Marathon en udvikling, man allerede ser blandt flere af verdens største og mest populære maratonløb. Her har det været afprøvet og fungeret i årevis, og derfor mener vi , at det nu også er et godt og naturligt skridt at tage for Copenhagen Marathon og vores deltagere.
Farvel til Resale-portal – goddag til forsikring
Overgangen til lotteri betyder også et farvel til Resale portalen, hvor løberne har kunne købe og sælge startnumre.
Resale-portalen blev i sin tid indført for at give løberne et sikkert sted at købe og sælge startnumre. Men da startnumrene fremover bliver personlige og ikke kan sælges videre, har Resale-portalen overlevet sig selv.
Derudover er vi blevet en del af den internationale løbsserie European Marathon Classics, hvor man ikke bruger Resale.
I stedet har man nu mulighed for at tegne en forsikring, der træder i kraft, hvis man bliver forhindret i at deltage. Forsikringen koster 99 kroner og kan tilkøbes i forbindelse med endelig tilmelding. Du kan læse mere om den her.
Vi glæder os til at se dig til endnu en fantastisk maratonfest Københavns gader den 9. maj 2027.
FAQ
-
Lotteriet til Copenhagen Marathon 2027 åbnede onsdag den 13. maj klokken 10:00. Lotteriet er åbent i tre uger indtil den 3. juni. Dine chancer for at blive udtrukket i lotteriet er lige stort, om du registrerer dig på dag ét eller senere i perioden.
-
Copenhagen Marathon er blevet en international løbefest, som samler løbere fra hele verden i Københavns gader.
Den store interesse betyder dog også, at mange løbere desværre går forgæves, fordi de ikke har tid eller mulighed for at sidde klar foran computeren, når tilmeldingen åbner. Derfor introducerer vi nu et lotteri.
-
Interessen for at løbe Copenhagen Marathon er rigtig stor, og sidste år blev startnumrene solgt på blot 23 timer. For at sikre at alle får en lige mulighed for at få et startnummer, har vi i år valgt at lave et lotteri.
-
Fra den 13. maj til den 3. juni er det muligt at registrere sig til lotteriet. Det giver alle en god mulighed for at sikre sig en plads i lotteriet uanset arbejdstider, eller hvor i verden man befinder sig. Der er lige stor chance for at blive udtrukket i lotteriet, uanset om man har tilmeldt sig først eller sidst i perioden.
-
Du kan kun registrere dig i lotteriet én gang. Som en del af udtrækningen efter lotteriperioden scannes alle ordrer, så vi undgår dubletter. Hvis vi opdager dubletter, sletter vi alle ordrer indeholdende den givne person.
-
Ja, du har mulighed for at registrere dig som enkelttilmelding, eller som et hold af to personer eller et hold af tre personer.
-
Man udfylder en komplet tilmelding, blot uden betaling. Dvs. navn, fødselsdag, e-mail, forventet sluttid, mv.
Det er vigtigt, at du oplyser dit fulde navn, så det matcher med et gyldigt billed-id. Det gælder for alle deltagere, hvis du tilmelder flere personer som et hold til lotteriet.
-
Nej, det kan du ikke.
-
Når lotteriet lukker den 3. juni starter lodtrækningsprocessen, og inden for de næste par uger vil man få svar, om man er udtrukket i lotteriet eller ej.
-
Det koster 995 kr. plus 20 kr. i administrationsgebyr for hvert startnummer til Copenhagen Marathon 2027.
-
Hvis du bliver trukket ud i lotteriet og har mulighed for at købe startnummer til Copenhagen Marathon 2027, vil du modtage en mail i start/midt juni måned. Du har 48 timer til at gennemføre købet. Gennemfører du ikke købet inden for 48 timer, går startnummeret videre til en anden.
-
Ja. Hvis du bliver udtrukket til et startnummer i lotteriet og gennemfører betalingen, vil du efterfølgende modtage et link til din profil, hvor du kan ændre diverse oplysninger, fx forventet løbetid.
-
Hvis du når at blive udtrukket til et startnummer i lotteriet, kan du undlade at fuldføre betalingen. Så vil vi efterfølgende tildele startnummeret til en anden løber.
-
Det er vores mål at få 30.000 løbere til start.
Forsikring og Resale
-
Nej, det gør der ikke.
-
Copenhagen Marathon har udviklet sig meget de seneste år, og resale-platformen giver nogle ulemper, hvor vi fx stadig ser svindlere, der spekulerer i salg af startnumre.
Desuden er vi blevet en del af den internationale maratonserie, European Marathon Classics, hvor ingen af de syv andre løb har resale-mulighed.
-
Du kan læse alt om forsikringen hos MySafety.
Klik her og få et overblik over dækningen her.
Du kan læse mere hos Mysafety via linket nedenfor.
-
Det kan måske umiddelbart lyde sådan, men nej.
Økonomisk er prisen for at tegne forsikring lavere end det administrationsgebyr, man skulle betale, når man skulle sælge et startnummer i resale.
Med den gamle resale-mulighed var der også en usikkerhed i, at det måske ikke var muligt at finde en køber, og man kunne dermed brænde inde med sit startnummer.
Et tredje argument for forsikringsløsningen frem for resale er også, at startnumrene fremover vil være personlige, og det vil fremover gøre livet svært for svindlere, der lokker løbere til at købe falske startnumre.
Derfor mener vi faktisk, at den nye løsning stiller løberne bedre.
-
Forsikringen skal tilkøbes i forbindelse med din tilmelding.
-
Det koster DKK 99,- at tilkøbe forsikringen. Forsikringen tilkøbes i forbindelse med din tilmelding.
-
Du kan læse alt om forsikringen hos MySafety.
Klik her og få et overblik over dækningen her.
Du kan læse mere hos Mysafety via linket nedenfor.
-
Det er valgfrit, om du vil tilkøbe forsikring som en del af din tilmelding.
Du kan læse alt om forsikringen hos MySafety.
Personligt startnummer
-
Det kan man ikke længere. Startnummeret er personligt, og du vil fremover skulle bruge forsikringen, hvis du bliver forhindret i at deltage og vil have refundering.
-
Eftersom startnummeret er personligt, skal man selv møde op på expoen, og man skal fremvise gyldigt billed-id.
Vi ses i 2027