Underholdning

Når det 36. Nykredit Copenhagen Marathon ruller igennem København, bliver det en fest for både løbere og tilskuere. Er du ikke en af de 12.000 løbere der skal ud på de 42,195 kilometer, er der et væld af muligheder for at opleve maratonfesten ude i byen.

I år har vi ændret lidt på ruten så stemningen undervejs bliver endnu mere fortættet, urban og festlig. Underholdningen optrappes, så der kommer mere og mere gang i den, desto tættere man kommer på mål. På de sidste 10 km er der fx hele 23 underholdningsspots!

Her kan du læse lidt om hvad du kan glæde dig til, uanset om du er løber eller tilskuer.

Tip! Download den gratis NCM 2015 App og se hvilke caféer der laver særlige maratontilbud, og hvor der er musik og underholdning på ruten. App’en indeholder både et online og offline rutekort, og med app’ens streaming og trackingfunktion kan du følge både løbet og alle dine favoritløbere live på tætteste hold.

Læs mere om NCM App’en her

Husk også at følge @cphmarathon på Instagram og dele dit maraton med hashtagget #cphmarathon!

Se ruten her

Nyhed! Halmtorvet på Vesterbro

11137145_1582939278612943_665175877476336191_n(1)Vesterbro har længe indgået i hovedstadens maraton, men i år kommer der en central del af den hippe bydel med på rutekortet, nemlig Halmtorvet. Halmtorvet er måske bedst kendt for at være Københavns tidligere “red light district”, men efter byfornyelsen for et par årtier siden er området blevet hovedstadens hippeste. Halmtorvet byder på et hipt cafemiljø og ligger side om side med de gamle slagterboder i Kødbyen der i dag huser alt fra restauranter, klubber og vinbarer til crossfit-centre og gallerier.

De mange caféer vil byde på særlige maratontilbud, og flere sørger for ekstra underholdning til både maratongæster og -løbere. Hele Sønder Boulevard, som fører ned til Halmtorvet, er også kendt sit ungdommelige og urbane miljø, og med en bred midterrabat med græs, grillpladser og bænke, er det et yndet sted at hænge ud og oplagt hvis man vil heppe på løbere når de rammer halvmaraton-mærket.

På Vesterbro vil man bl.a. kunne opleve linedance, det unge band Horn & tråd, salsa-dj og salsa-dansere, ligesom den lokale deli-kiosk KiOSHK stabler en maratonfest på benene. Det lokale, verdenskendte bryggeri Mikkeller, der nys har åbnet brewpub’en Warpigs i Kødbyen, står desuden bag hot spottet Mikkeller Running Hot Spot hvor de sætter gang i festen og skænker kold øl fra hanerne på  deres nye party-brandbil “Fire Starter”.

Fælledparken for alle14061244599_0afc15ac7e_o

Fælledparken, der ligger i udkanten af maratonruten, har tidligere haft bands og cheerleaders på programmet, og bliver i år centrum for endnu mere underholdning.

Det skyldes bl.a. at et område midt i Fælledparken bliver dedikeret til efterskoler fra hele landet. Efterskolerne stiller nemlig ikke kun med rekordmange løbere i år, men også med deres egne bands og heppekor, og også Københavns Kommunes ungdomsskoler tager del i festen med hele fire bands. Der vil være salg af sandwiches, smoothies, kaffe m.m.

Som noget nyt vil løberne nu løbe i begge retninger ad Øster Allé hvor der også vil være caféer og musik.

Løbere kan altså se frem til meget mere gang i den i Fælledparken, som er det oplagte sted at heppe hvis man fx er mange sammen, har børn med eller godt kan lide et grønt indslag – og stadig vil opleve maratonfesten på tætteste hold.

Fest ved havnen hos Nykredit

Nykredit hot spot_highresNykredit, som er Copenhagen Marathons hovedsponsor, ligger på ruten ved omkring 18 og 23,5 kilometermærket, så her er der mulighed for at opleve løberne flere gange. Hele området omkring Nykredits nye domicil, Glaskrystallen, vil stå i motivationens tegn med surprise-gimmicks, rockbands, dj’s og cheerleaders til at give løberne et ordentligt skud energi med på vejen. Hvis du vælger at give løberne dit opbakning her, skal du ikke være bange for at gå sukkerkold midt i hepningen. Der vil nemlig være økologiske madvogne med sandwich, kaffe og kage.

Spottet er samtidig ideelt hvis man også gerne vil opleve sine favoritløbere krydse start- og målstregen. Her er man nemlig så tæt på Islands Brygge at man enten kan gå frem og tilbage til fods over Langebro eller, hvis man vil have en ekstra oplevelse med i bagagen, benytte sig af Nykredits gratis bådfart fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge på den modsatte side af havnen.

Oplev i øvrigt

053A2141

  • Ruten er i år flyttet fra havnefronten og går derfor direkte forbi Amalienborg. Husk at sige hej til Dronning Margrethe når du løber forbi eller hepper.
  • Det nørrebro-baserede løbecrew NBRO Running er efterhånden blevet en fast del af maratonprogrammet på Dronning Louises Bro. Det er de også i år igen, og hvem ved hvad de finder på? Fest skal der i hvert fald nok blive for både løbere og tilskuere.

740731_1544809302402729_4166702045075752956_o

  • Torvehallerne ligger også på ruten, og siden sidste år er hele området blevet fornyet bl.a. med en total make-over af Israels Plads. Madhallerne holder åbent, så er man livsnydertypen der synes at maraton også bør være en kulinarisk oplevelse, er det nok her man skal placere heppelejren. Så kan man også nyde det unge Tyroler-band Heidis & Hosen!
  • Lige ved Knippelsbro (på Indre By-siden) arrangerer Kayak Lounge søndagshygge med maratontema. Dj’s, kolde drikkevarer, loungestemning samt udlejning af kajakker er på programmet her.
  • Det tyske ølbryggeri Erdinger leverer i år øllet til maratonløberne når de kommer i mål. Men de tager sig også godt af publikum, når de på deres hot spot kort før mål (på Islands Brygge) serverer smagsprøver til tørstige tilskuere. Det kan nemlig også være hårdt at være tilskuer! 8876586214_4cf948b0e1_k
  • Hvor lækkert ville det være med en frisk dukkert, når du lige har løbet 42,195 kilometer? Havnebadet på Islands Brygge holder igen i år ekstraordinært åbent fra kl. 11-17. Og det gælder både løbere og tilskuere.