Trafikændringer og fest i gaderne søndag den 10. maj

København er blandt løbere kendt for at være en af de bedste byer at løbe i, og blandt tilskuere en af de sjoveste at heppe i. Men i år bliver det endnu bedre, for der er skruet op for underholdningen undervejs på ruten.

Ruten til Copenhagen Marathon er tilskuervenlig, fordi byens størrelse og i særdeleshed metroen gør det nemt at komme rundt på hele ruten, så man kan heppe på løberne fra flere placeringer.

”Sidste år prøvede vi en helt ny rute til Copenhagen Marathon, og det er den samme rute, vi i år kan invitere de rekordmange løbere ud på. Tilskuerne er en stor del af stemningen til Copenhagen Marathon, og vi glæder os altid til at se lokale, venner og familie langs ruten. Tilskuernes opbakning er altid fantastisk, og vi ved, at det betyder meget for løberne,” siger Lars Nissen, eventchef hos arrangøren, Sparta Atletik & Løb.

I år er der 19 underholdningszoner på ruten, hvor festen får et ekstra nøk op. Se mere herunder.

Trafikale ændringer søndag den 10. maj

Ruten til Copenhagen Marathon påvirker Indre By, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg med trafikændringer og parkeringsforbud.

De dele af ruten, der er i København, er spærret for trafik søndag den 10. maj kl. 06:00-17:00. Delene af ruten på Frederiksberg er spærret kl. 07:00-15:00.

  • Når ruten er lukket, kan biler i angivne tidsrum krydse ruten på udvalgte krydsningspunkter. Se mere på kortet HER.
  • Fodgængere og cyklister bedes følge instruktionerne fra officials ved krydsning af ruten.
  • Bemærk, at der vil være parkeringsforbud flere steder i byen fra den 9. maj og på selve løbsdagen den 10. maj. Vi opfordrer alle til at holde øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.
  • Gaderne genåbner, efterhånden som løberne passerer forbi.

Se detaljeret kort med kørselsveje og krydsningspunkter:
https://copenhagenmarathon.dk/trafik/

Udvidede afspærringstider ved start/mål 

Øster Allé afspærres i længere tid af hensyn til opbygning og nedtagning af start/mål: Fredag den 8. maj kl. 18:00 til søndag den 10. maj kl. 22:00 (mellem P.H. Lings Allé og Edel Sauntes Allé).

Har man trafikale spørgsmål, kan man kontakte arrangøren, Sparta Atletik & Løb, på trafik@sparta.dk eller på tlf. 22 23 83 33.

 

Her bliver festen ekstra sjov

LØBEREN Power Zone
Trianglen bliver igen i år en stor fest, når LØBEREN sikrer, at vi får sendt løberne godt afsted og budt dem velkommen hjem på opløbsstrækningen. Hele dagen vil der være en DJ på, som spiller fra de første løbere, er sendt afsted til den allersidste er kommet i mål.
Trianglen er et genialt sted at heppe, hvis man ikke ønsker at bevæge sig for meget rundt i byen. Alle løberne kommer forbi hele tre gange på ruten og man samtidigt er tæt på Runners Area, hvor festen fortsætter, når løberne er kommet over målstregen.

Placering: Trianglen
Nærmeste Metro: 
Trianglen (M3)
Kilometermærker: cirka 800m, 6 km og 41,5 km.

NBRO
Dronning Louises Bro bliver endnu en gang omdannet til at menneskelig portal af fest og flag, når NBROs medlemmer sender et stort skud energi afsted mod alle løberne. NBRO skaber altid en fantastisk stemning blandt publikum med god hjælp fra musik og kampråb.

Placering: Dronning Louises Bro
Nærmeste Metro: Nørreport (M1 og M2)
Kilometermærke: cirka 14 km.

Cirkus Zone
FredieP hiver en kanin op af hatten, når de skaber magisk cirkusenergi for både løbere og store og små tilskuere på Axel Torv foran Palads.

Placering: Axel Torv
Nærmeste Metro: Rådhuspladsen (M3 og M4) og Københavns Hovedbanegård (M3 og M4)
Kilometermærke: cirka 26,1 km.

Zalando Power Zone
Lige ved BLOX byder Zalando op til dans sammen med DJ ¡HARTY!
En 230 meter lang lydmur – den længste Power Zone i vores historier – møder løberne ved BLOX og fortsætter som en pulserende tunnel hen mod Det Kongelige Bibliotek.

Hele dagen kommer ¡DJ HARTY! til at stå og mixe musikken, så den passer til løberne rytme og publikums energi.
Det er et oplagt sted at heppe på ruten, hvis man både er klar på en kæmpe fest og ønsker at hjælpe løberne lige der, hvor den berygtede ’maratonmur’ ofte truer.

Placering: BLOX
Nærmeste Metro: Rådhuspladsen (M3 og M4) og Kongens Nytorv (M1, M2, M3 og M4)
Kilometermærke: cirka 31,8 km

Udforsk hele ruten og alle underholdningszonerne på det interaktive kort her:
Find den gode maratonstemning nær dig

Vil du nemt og billigt rundt i byen?
Se, hvordan du køber en smart eventbillet til al offentlig transport på løbsdagen HER.

 

Fakta om Copenhagen Marathon

  • Copenhagen Marathon afholdes søndag den 10. maj 2026 med start på Øster Allé kl. 9.30
  • Dette års udgave er udsolgt med omkring 25.000 tilmeldte
  • Løbet blev udsolgt på blot 23 timer i maj sidste år
  • Copenhagen Marathon blev første gang afholdt i 1980 med 995 deltagere
  • I 2026 er 118 forskellige nationaliteter med til Copenhagen Marathon