Udgivet

Du skal træffe en beslutning om din kompensation senest søndag den 17 maj 2020.

I slutningen af marts blev vi desværre nødt til at aflyse Copenhagen Marathon 2020 på grund af COVID-19.

Situationen ændrer sig dagligt, men vi ville ikke vente for længe med at træffe den endelige beslutning. Det havde ikke været fair over for jer, hvad enten I er frivillige, heppere eller løbere.

Vi vægter sikkerheden for alle involverede parter højere end noget andet. Derfor er vi ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning, vi tog, da vi aflyste løbet i marts.

Mange har spurgt, hvordan de kan bidrage til, at der også vil være et Copenhagen Marathon på den anden side af Corona – det varmer utroligt meget! På trods af den alvorlige situation har vi alle brug for at se fremad mod en tid, hvor vi igen kan løbe sammen. Og I skal vide, at vi sætter utrolig stor pris på jeres engagement og lyst til at gøre en forskel.

Om dine kompensationsmuligheder

DU SKAL VÆLGE EN AF NEDENSTÅENDE KOMPENSATIONSMULIGHEDER SENEST SØNDAG DEN 17 MAJ.

  1. Overflytning til Copenhagen Marathon 2021

Din tilmelding overflyttes til næste års Copenhagen Marathon, som afholdes søndag den 16. maj 2021. Vi overfører automatisk alle dine deltagerinformationer, og hvis du har ændringer hertil, kan du efterfølgende logge ind på din nye tilmeldingsprofil og foretage ændringer. Du vil modtage en mail med link til din nye tilmeldingsprofil og dine personlige login-oplysninger.

  1. Refundering af startgebyr

Vi refunderer det beløb, som du har betalt for dit startnummer til Copenhagen Marathon. Beløbet refunderes til det betalingskort, du brugte, da du tilmeldte dig.

Støt Spartas arbejde med atletik og løb for børn/ungdom, bredde og elite Hvis du vælger ikke at få refunderet dit startgebyr, og heller ikke ønsker overflytning til eller har mulighed for at deltage i Copenhagen Marathon 2021, donerer du i stedet dit startgebyr til Sparta. Som non-profit løbsarrangør og samtidig Danmarks største løbe- og atletikforening er Sparta dybt afhængig af indtægterne fra vores løbsevents, og ethvert bidrag vil derfor være en stor hjælp. Din støtte vil gå til at lave atletik og løb for børn/ungdom, bredde og elite, at skabe fællesskab gennem idræt og sikre en sund og aktiv livsstil for så mange som muligt. For at donere startgebyret skal du undlade at vælge en kompensation på din personlige profil. Så vil pengene automatisk bruges til at støtte Spartas foreningsliv.

Det kan have betydning for dine muligheder for kompensation, hvordan du har været tilmeldt til Copenhagen Marathon 2020:

Alm. tilmelding og studerende: Er du tilmeldt på almindelig vis eller som studerende, kan du vælge mellem overflytning til 2021 eller refundering af det beløb, du har betalt.

Konkurrence eller gavekort: Hvis du er tilmeldt via et gavekort eller har vundet dit startnummer i en konkurrence, kan du vælge overflytning til 2021.

Virksomhedstilmelding: Er du tilmeldt gennem din virksomhed, vil din tilmelding automatisk blive deaktiveret.

Sponsortilmelding: Har du erhvervet dit startnummer igennem en sponsoraftale eller en aftale med en officiel eventpartner, annulleres dit startnummer og går tilbage til sponsoren eller partneren, som råder over og fordeler pladserne til næste års event.

Frinummer: Har du modtaget et frinummer, gavenummer el.lign., har du i udgangspunktet mulighed for at vælge overflytning til 2021. Der kan dog være undtagelser, hvilket i så fald vil fremgå inde på siden, hvor du foretager dit valg. Har du spørgsmål, skal du henvende dig til den personlige kontakt, du har fået dit startnummer af.

Støt Spartas arbejde med atletik og løb for børn/ungdom, bredde og elite Hvis du ikke vælger at få refunderet dit startgebyr, og heller ikke ønsker overflytning til eller har mulighed for at deltage i Copenhagen Marathon 2021, donerer du i stedet dit startgebyr til Sparta. Som non-profit løbsarrangør og samtidig Danmarks største løbe- og atletikforening er Sparta dybt afhængig af indtægterne fra vores løbsevents, og enhvert bidrag vil derfor være en stor hjælp. Din støtte vil gå til at lave atletik og løb for børn/ungdom, bredde og elite, at skabe fællesskab gennem idræt og sikre en sund og aktiv livsstil for så mange som muligt. For at donere startgebyret skal du undlade at vælge en kompensation på din personlige profil. Så vil pengene automatisk bruges til at støtte Spartas foreningsliv.

For at vælge en kompensation skal du følge instruktionerne i den mail, som du har modtaget.

Til sidst vil vi gerne sige tak endnu engang for al jeres støtte, og vi glæder os til, at vi kan løbe sammen igen.