Vis din medalje – og få mere ud af din maratonoplevelse
21. april 2026

Dagen efter Copenhagen Marathon kan du vise din medalje og få adgang til eksklusive tilbud rundt omkring i København. Se bare her.

Dagen efter Copenhagen Marathon handler alt om én ting: at fejre din flotte præstation.

Derfor afholder vi i år Medal Monday. Her kan alle finishers ved Copenhagen Marathon 2026 vise deres medalje og få adgang til en række særlige fordele, rabatter og oplevelser rundt omkring i København.

Medal Monday er din chance for at lande blødt efter et stort løb – og samtidig få lidt ekstra ud af din medalje.

En dag, hvor byen siger tak til alle, der var en del af maratonfesten.

 

Vis din Copenhagen Marathon 2026-medalje og få adgang til følgende tilbud:

Copenhagen Coffee Lab
Få 50 % rabat på kaffe, te og matcha i alle tre caféer i København (desværre ikke de to i Københavns Lufthavn).

OLIOLI
En Regular Standard Poké Bowl (8 varianter) for kun 42 kr.

Tivoli
Få 20 % rabat på entré og turpas eller 15 % rabat på entré.

LØBEREN
Få 25% rabat på Copenhagen Marathon merchandise, tøj og sko, når du viser din medalje i en af Løberens butikker i hele Danmark. Tilbudet gælder mandag og en uge frem.

I Løberens butik i København kan du desuden få taget et professionelt billede med din medalje foran deres Copenhagen Marathon x Nike væg. Derudover kan du få 15 minutters gratis recovery massage i butikken. Du booker tid via mail til butikken på kbh@loberen.dk. Gælder i hele tidsrummet 10:00-14:00 mandag den 11. maj.

MEYERS
Få 15% rabat på en lang række af Meyers restauranter og bagerier ved fremvisning af medalje.
Gælder fra 10. maj til 12. maj. Udvalgte lokationer inkluderer:

Meyers restauranter:
Brasserie POST
SULT og Filmtaget i det danske filminstitut
Fasangården i Frederiksberg have 

Meyers Bagerier:
Classensgade
Jægersborggade
Amagerbrogade
Nørrebrogade

BONUS: PLOGGING
Deltag i vores egen dejlige tradition, hvor vi samler affald i Runners Area og målområdet dagen efter Copenhagen Marathon, så vi kan aflevere området ligeså fint, som da vi overtog det.

Vi mødes foran Spartas klubhus, Gunnar Nu Hansens Plads 11. Der er udstyr som tænger, poser og handsker klar til alle. Vi slutter kl. 10.45, og som tak for hjælpen byder vi på kaffe og croissant.