Selvom marathondisciplinen efter sigende går tilbage til oldtidens Grækenland, skulle der gå mange år, før ideen om at løbe 42,195 km i ét stræk bredte sig til andre steder i verden. Boston Marathon blev afholdt for første gang i 1897, men først i løbet af 70’erne og 80’erne kommer marathon til Europa.

I 1980 kommer marathondisciplinen til København med løbe- og atletikforeningen Sparta Atletik & Løb som arrangør, og de første marathonpionerer kunne bevæge sig ud på den lange distance i Københavns gader.

I de første år var Copenhagen Marathon dog slet ikke lige så organiseret som nu. Det var blandt andet ikke alle steder at ruten var afspærret, og deltagerne skulle derfor nogle steder løbe ind og ud mellem bilerne. Ruten gik også et enkelt år over Langebro, hvor broen gik op 2 gange, og alle løberne pænt måtte vente på at broen gik ned igen, før de kunne løbe videre.

I dag er der heldigvis sket en masse og rute, afspærringer og alt andet praktisk bliver nøje planlagt.

I starten blev løbsresultaterne trykt i avisen og hængt op i vinduerne i Politikens Hus dagen efter, at løbet havde fundet sted. Video og billeder var sparsomme, og kun dem, der var tilstede, fik del i oplevelsen og minderne.

I dag er Copenhagen Marathon en helt anderledes oplevelse, som ikke kun eksisterer i det virkelige liv, men som forstærkes og fastholdes i et digitalt univers. Der optages live video og personlige fotos under løbet, og ens venner og familie kan følge deres kære live ude på ruten via Copenhagen Marathon appen. Løbet streames over hele verden, så man kan heppe på sine kære, selvom man ikke kan være tilstede fysisk.

Oplevelsen og minderne er virkelige og personlige men samtidig digitale og fælles. Derfor har Copenhagen Marathon en ambition om at blive verdens mest digitale marathon.