Træning
Vil du gerne træne op til Copenhagen Marathon?
Find dit træningsprogram her og udforsk de mange muligheder for at deltage i gratis træninger i hele Danmark.
Fællestræning
Der arrangeres gratis fællestræning frem mod Copenhagen Marathon flere steder i hele Danmark.
Med Sparta fra Østerbro Stadion, København
► Alle søndage kl. 9.00 hele året rundt
► Pacegrupper fra 4:30 til 6:30 min/km med 15 sekunders intervaller
► Planlagte ruter fra 10 til 30 kilometer med fartholdere hele vejen
CPH Marathon '22 Milestone Runs
- track og del din træningsrejse virtuelt med andre, der også træner til maraton

Løb fem lange milepælstræninger fra januar til april og upload dine tider til en fælles resultatliste.
På den måde forpligter du dig, tracker din egen træningsrejse og får mulighed for at benchmarke dig med andre, der har det samme mål som dig!
Løb hvor du bor – upload dine tider virtuelt. Gratis.
Lokal fællestræning i hele landet

Fra januar 2022 kan du træne op til Copenhagen Marathon med lokale løbefællesskaber eller løbeklubber flere steder rundt omkring i Danmark.
Træningen foregår typisk enten lørdage eller søndage og er helt gratis. Der vil typisk være forskellige tempogrupper, let forplejning og ofte mulighed for at forkorte eller forlænge dagens løbetur afhængig af formen.
Træningerne arrangeres af lokale klubber og løbefællesskaber i samarbejde med Sparta Atletik & Løb.
Se her, hvor du kan træne i hele landet
Begynderguide: Kom godt i gang

Skal du træne op til dit første maraton? Så har du sikkert brug for nogle gode råd til at komme godt i gang med træningen.
Læs vores begynderguide og find ud af, hvordan du tager skridtet fra grundform til maratonform.
Læs maratonguiden til begyndere
Sportmasters løbeprogram

Hent Sportmaster træningsprogram og bliv klar til Copenhagen Marathon på 4 måneder.
Hent dit løbeprogram fra Sportmaster her
Testløb
Vi anbefaler, at du indlægger mindst 2 testløb – og gerne flere – i dit træningsforløb frem mod Copenhagen Marathon. Testløbene skal være i dit konkurrencetempo ("all out") over f.eks. 10 km eller halvmaraton. Din løbetid og erfaring fra testløbene hjælper dig til at justere din træning og din maraton-målsætning og giver dig erfaring i at disponere et løb.
Se en oversigt over alle Spartas løb her |
Træn med Nike+ Run Club
Bliv klar til CPH Marathon med NIKE+ Run Club. Download en 18 ugers plan eller hent den gratis NRC app og få skræddersyet en træningsplan, som hele tiden tilpasses dit niveau, efterhånden som du gør fremskridt.
Hent din træningsplan her |