
DM Marathon
Copenhagen Marathon lægger løb til DM Marathon 2024. Der konkurreres i følgende klasser både individuelt og i hold:
Senior (født 2004 eller tidligere)
U23 (årgangene 2002-2004)
For at stille op til DM skal du leve op til:

Du skal være medlem af en forening under Dansk Atletik.

Du skal være dansk statsborger eller have haft fast bopæl i Danmark i minimum 6 måneder op til DM.

Du skal som minimum fylde 20 år i løbet af 2024.

Den individuelle konkurrence
Når du er tilmeldt DM, deltager du automatisk i den individuelle senior konkurrence. Derudover deltager du også i U23-klassen, hvis du opfylder alderskravet. Du skal dog være dansk statsborger for at vinde medalje i DM-seniorkonkurrencen. En udenlandsk statsborger kan godt vinde medalje i sin U23-aldersklasse.
DM-løbere skal starte i deres respektive startgruppe. Det er dog muligt for DM-løbere at blive seedet til vores elite C-felt, hvis man overholder gældende tidskrav. De lyder på 3:00 for mænd og 3:15 for kvinder. Du tilmelder dig DM som seedet ved først at tilmelde dig Copenhagen Marathon. Herefter vælger du ‘seedet’ i din profil, hvor du så skal angive din PR-distance, PR-tid og klub.
Der vil være præmiepenge til de hurtigste mænd og kvinder i den individuelle konkurrence. Læs mere om præmiepenge her.
Holdkonkurrencen
Et hold består af tre løbere fra samme klub/forening og defineres ud fra resultatlisten. Det er de tre hurtigste fra din klub, som tæller med på det første hold osv. Løberne ikke gøre noget for at være med på et hold. Hvis en klub tilmelder 1 hold men har 6 løbere fra deres klub, så er det de 3 hurtigste af løberne, som automatisk er med på holdet.Din klub står for at tilmelde antallet af hold, de ønsker at deltage med.
Udenlandske statsborgere kan vinde medalje i holdkonkurrencen, hvis man overholder ovenstående krav for at stille op. Der kan dog maksimalt være én udenlandsk deltager på hvert hold.
Konkurrencevilkår
Individuelle DM-placeringer afgøres altid på bruttotider (først over målstregen. Tiden starter ved startskuddet).
Holdkonkurrencen afgøres på nettotider (tiden starter, når løber passerer startstregen).
Alle deltagere i DM skal overholde World Athletics’ skoregler ang. maksimal skohøjde for at kunne vinde medalje.
Alle DM-deltagere har mulighed for at benytte sig af privat væske, hvis det indleveres korrekt efter de anvisninger, som sendes ud tættere på løbet.

Tilmelding til DM
For at tilmelde dig DM skal du først være tilmeldt Copenhagen Marathon. Derefter logger du ind på din tilmeldingsprofil, hvor du kan tilmelde dig DM. Hvis du er seedet, skal du vælge dette under din profil.
Tilmeldingsfristen til DM er søndag den 28. april kl. 23:59. Det er ikke muligt at eftertilmelde sig.
For at deltage er det et krav, at alle DM-deltagere afhenter deres DM-rygmærke på Copenhagen Marathon Expoen sammen med deres startpakke i dagene op til løbet.
Tilmeldingsvilkår i din klub
Din klub kan have yderligere krav i forbindelse med tilmelding til DM. Din klub vil derfor informere dig om tilmelding, tilmeldingskravene og evt. yderligere krav, de må have. Kontakt derfor din klub, hvis du har spørgsmål til vilkårene.