Telenor Copenhagen Marathon App’en er gratis og fås til Android og iOS

Hent den officielle Telenor Copenhagen Marathon App gratis til iOS eller Android. App’en giver dig al den information, du har brug for både som løber og tilskuer før, under og efter løbet.

appstore playstore

 

Med Telenor Copenhagen Marathon App’en kan du bl.a.

  • Finde praktisk information, rutekort, nyheder og nærmeste Telenor Ladestation
  • Følge løbet og dine favoritløbere live med resultater, tracking og video-streaming

 

forside social_da

 

Om live-resultater og tracking

Under resultater vises et live leaderboard med de førende løbere. Du kan selv vælge op til 10 favoritter, som du ønsker at tracke live.

Efter ca. 1 km optræder løberne på resultatlisten, og de førende mænd og kvinder samt dine egne favoritter begynder at flytte sig på rutekortet. På hver løbers profil kan du se, hvor langt personen har løbet, placering i feltet, estimeret sluttid (brutto, netto og klokkeslæt), hastighed og registrerede mellemtider. Vælger du ‘Vis løber på kort’, kan du desuden ved at trykke på mellemtidsmarkørerne se, hvornår løberen forventes at passere de forskellige mellemtider på ruten. Dermed ved du, hvor og hvornår du skal heppe.

 

Maratondyst i live-mode

Med den nye replay-funktion kan du afspille dine favoritters maraton i live-mode. Funktionen er først tilgængelig senere på løbsdagen. Gå ind under Resultater og Tracking, Mine favoritter og vælg ‘Vis på kort’. Så kan du lade dine favoritter dyste mod hinanden eller mod eliten i live-mode. Du kan til- og fravælge favoritter også efter løbet.

 

Fotofunktion

Trykker du på den øverste venstre knap i menuen, finder du fotofunktionen.

Med den kan du tage Telenor Copenhagen Marathon-billeder fra din træning, fra selve løbet, fra hverdagen, fra morgenmaden – kun fantasien sætter grænser. Husk at dele billederne med os på de sociale medier.

 

Online- og offline-brug

App’ens live-funktioner kræver adgang til datanetværk. Husk at åbne og navigere rundt i online-kortet og infosiderne, mens du er på nettet – så lagrer din telefon data, så du i vid udstrækning også kan bruge disse funktioner uden netadgang.

 

Support

Har du tekniske problemer, er du velkommen til at skrive til [email protected]

App’en er udviklet af BitLizard Software

Share this with your friends ...Tweet about this on TwitterShare on Facebook