Information til eliteløbere
DM Hold, Senior
Copenhagen Marathon lagde asfalt til mesterskaberne i DM-hold. Tak for en fantastisk dag, og tillykke med de flotte resultater. Se resultaterne her.
DM Hold, aldersklasser
Der blev kæmpet flot og hårdt om DM-placeringerne for hold i aldersklasserne. Se resultatet her.
DM ved Copenhagen Marathon 2026
Copenhagen Marathon er vært for DM Marathon 2026. Her konkurreres der i senior-klassen samt masters (30+) – både individuelt og for hold.
Læs mere her og se, hvordan du tilmelder dig som seeded eller ikke-seeded.
OBS:
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig DM. Sidste frist for tilmelding var 19. april
Vores elite services
Læs alt om forplejningszonerne til Copenhagen Marathon og dine muligheder for at have personlige flaske på ruten.
Som eliteløber har du adgang til et særligt telt ved målgaden, hvor du kan opholde før og efter løbet. Her er der også opstillet toiletter.
Der stilles omklædningsfaciliteter til rådighed lige ved målgaden, og det er muligt at aflevere overtrækstøj ved start.
Krav til kvalifikationstider
Din kvalifikationstid skal være opnået i perioden 1/1-2025 – 3/5-2026 ved en gyldig konkurrence, som for danske løb er anmeldt hos Dansk Atletik eller for udenlandske løb hos en tilsvarende organisation.
Ruten skal være DAF- eller AIMS-opmålt og certificeret af det nationale atletikforbund og/eller AIMS.
Regler for sko
Alle Internationale Elite A og Internationale Elite B-løbere skal overholde World Athletics’ regler for sko. Der bliver foretaget skotjek, hvis der er mistanke om, at skohøjden ikke overholdes.
Præmiepenge og -ceremoni
Der uddeles præmiepenge til de hurtigste ved Copenhagen Marathon 2026. Vi gør opmærksom på, at der skal betales 15% skat af præmiepenge.
Dopingregler
Det er på ingen måde tilladt at være dopet og deltage i Copenhagen Marathons elitekonkurrence.
Enhver atlet, som efterfølgende kendes skyldig i en dopingforseelse ved Copenhagen Marathon, eller som på grund af en dopingforseelse forud for eventet er blevet suspenderet fra konkurrence, vil blive pålagt at refundere ethvert beløb betalt af løbsarrangøren i forbindelse med deltagelse til Copenhagen Marathon, da præstationen – uanfægtet af placering – kendes ugyldig.
Tilmelding for elite-løbere
Elite A
Skulle man ønske at blive placeret i Elite A-feltet – og man ikke er blevet inviteret – er man velkommen til at kontakte os på:
elite@sparta.dk
Indplaceringen vil herefter bero på et individuelt skøn, hvorefter vi kontakter dig med et svar hurtigst muligt.