At træne til maraton giver Malene et frirum, hvor hun kan tage kontrol i en travl hverdag med familie, børn og arbejde. Og selvom hun er begynder er hun sikker på, at hun nok skal klare det.
Fritidsaktiviteter, sport, arbejde, forpligtelser – mange ting er skemalagt på forhånd, når man som Malene har en familie og tre børn.
Men når det kommer til løb, så er det netop en mulighed for selv at bestemme, hvornår løbeturen skal tages. En mulighed for at træde ud af møllen og ind i et frirum, hvor tankerne og huskelisten forlader sindet. En mulighed for selv at tage kontrol – og miste kontrollen for en stund.
Efter flere år med husbyggeri har Malene besluttet sig for at løbe et maraton. For at have et projekt, der kun er hendes eget. Som kun hun har sat sig for, og som kun hun kan gennemføre.
Med de sædvanlige op- og nedture i hverdagen er tvivlen en fast følgesvend. Løbeturene må nogle gange vente, indtil skemaet tillader det.
Men viljen og troen på projektet er der. Og regn og blæst er ingen undskyldning, for dem er der ikke råd, tid eller plads til. Undskyldninger er ikke en mulighed. Og efter at have født tre børn, så er Malene sikker på, at et maraton, det skal hun nok klare!
“Den følelse, man får, når man har gjort noget som man har sat sig som mål og arbejdet for at nå rimelig længe, det er en ret stærk følelse af styrke. Stolthed, ja, men også bare, det ku’ jeg fandme godt!”
