Information til ikke-seedede DM-deltagere

Velkommen til DM Maraton

Velkommen til DM Maraton. På denne side kan du som ikke-seedet deltager ved DM Maraton finde en række vigtige og praktiske informationer til Race Day.

Du kan læse om:

  • Information om dit startnummer
  • Sådan finder du Expoen
  • Brutto- og nettotid
  • Tidsplanen for Race Day den 10. maj
  • Praktisk information

Guide: Få dit startnummer på Expoen


1. Hent din Race Bag og T-shirt

Som ikke-seedet DM-løber skal du afhente din Race Bag og din løbs-T-shirt fra Nike på Expoen i Forum.

Udleveringen foregår til højre, når du kommer ind i hallen. Du skal vise dit startkort (QR-kode), som du får tilsendt på mail senest en uge inden Race Day.

Godt tip: Prøv din T-shirt, inden du tager hjem. Hvis den ikke passer, kan du nemlig få den byttet i vores T-shirt Exchange, hvis vi altså har den størrelse, du savner. Du finder T-shirt Exchange i høje side af hallen – lige før området med udlevering af T-shirts og Race Bags.

2. Få dit startnummer

Du får udleveret dit startnummer i Expo-hallen. Det foregår i området efter udleveringen af Race Bags og T-shirts. Også her skal du vise dit startkort, som du modtager på mail.

Vi printer dit startnummer, når du kommer. Det går hurtigt, og så undgår vi spild af ressourcer ved uafhentede startnumre.

Godt tip: Dit startnummer er personligt og viser dit nummer, fornavn, nationalitet og startgruppe. Derudover er der et Finisher Badge, som viser det antal gange, du før har deltaget. Husk at opdatere din tilmeldingsprofil med det rette antal, inden dit startnummer bliver printet.

3. Udforsk Expoen

Når du har fået din Race Bag, din T-shirt og dit startnummer, kan du slappe af. Efter mange måneders træning mangler du nu kun de sidste 42,195 kilometer for at være i mål med din rejse.

Nyd stemningen på Expoen. Gå på opdagelse hos Løberen og de mange udstillere. Der er også rig mulighed for at få noget at spise og drikke.

Godt tip: Brug din Race Bag til at opbevare dit skiftetøj i bagageteltet i Runners Area. Din Race Bag har en lille plastik-lomme, hvor der er plads til dit ‘bag tag’. Det er et lille stykke papir, du får sammen med dit startnummer, så vi kan genkende din Race Bag i bagageteltet.

Her finder du expoen

Adresse
Forum København
Julius Thomsens Plads 1
1925 Frederiksberg

Se Forum på Google Maps


Åbningstider

Onsdag d. 6. maj 14:00 – 19:00
Torsdag d. 7. maj 12:00 – 19:00
Fredag d. 8. maj 10:00 – 19:00
Lørdag d. 9. maj 10:00 – 19:00

 

Transport
Vi anbefaler, at du cykler, går eller tager offentlig transport, når du besøger expoen.

Metroen kører lige til døren. Tag blot linje M1 eller M2 og stå af ved Forum.

Find rundt på Expoen
Dit startnummer, Race Bag & T-shirt

Se her, hvor du får dit startnummer, din Race Bag og din T-shirt inde på Expoen i Forum.

Med Metro til Expo

Metroen stopper lige foran expoen i Forum. Se et kort over Metrolinjerne her.

Alt om Runners Area

Runners Area er det perfekte sted at slappe af før og efter løbet. Her er der underholdning, bagageopbevaring samt dejlig mad og drikke.

Brutto- og netto-tid til DM

Brutto-tid
DM Senior afgøres på brutto-tid, også kaldet ‘Gun-tid’. Det er den tid, der måles fra det øjeblik, startskuddet lyder (for alle løbere) til det øjeblik, du krydser målstregen. Din bruttotid inkluderer altså den tid, du eventuelt har stået stille, før du faktisk kan begynde at løbe, hvis du for eksempel starter længere tilbage i feltet.


Netto-tid
Hold DM afgøres på løbernes netto-tid, som er deres reelle løbstid. Den måles fra det øjeblik, du fysisk krydser startstregen til det øjeblik, du krydser målstregen. Det er den tid, de fleste løbere fokuserer på, da den giver et mere præcist billede af ens præstation.

Event-program

7:30
Startområdet åbner

8:45
Speakerne byder velkommen og tribunerne åbnes for tilskuere

9:15
Officiel velkomst og starttaler. Eliteløbets favoritter præsenteres ved startstregen.

9:30
Starten går til Copenhagen Marathon 2026.

11:35 – 11:45
Den mandlige vinder af Copenhagen Marathon passerer målstregen.

11:44 – 11:48
Den første DM-herre passerer målstregen.

11:55 – 12:15
Den kvindelige vinder af Copenhagen Marathon passerer målstregen.

12:08 – 12:12
Den første DM-kvinde passerer målstregen.

16:00
De sidste løbere modtages i målområdet og Copenhagen Marathon 2026 siger tak for i dag.

Praktisk information

Krav til sko

De nuværende World Athletics-regler for sko gælder, herunder en maksimal skohøjde på 40 mm. Sørg venligst for, at dine sko opfylder de gældende krav.

Du kan se, hvilke sko der er kvalificerede her.

Teknisk møde

Der vil ikke være et teknisk møde forud for løbet. Alle vigtige oplysninger kan findes her på siden.

Startnummer

Som DM-løber (ikke-seedet) skal du hente dit startnummer ved den almindelige udlevering indenfor i Expo-hallen i Forum.

DM-rygmærke

Det er kun seedede DM-deltagere, som bærer rygmærke. Det vil sige løbere, som har kvalificeret sig til DM på deres tid.

Ikke-seedede
DM-løbere bærer ikke rygmærke til Copenhagen Marathon.

Startgruppe

Ikke-seedede DM-løbere skal starte løbet i deres respektive startgrupper svarende til deres forventede sluttid.

Du kan se din startgruppe på dit startkort eller på dit startnummer.