Transport til start

Start og mål

Starten går kl. 9.30 fra Islands Brygge, 2300 København S.

Se detaljeret oversigtskort over start- og målområde her

Vis på et større kort

Lad bilen stå og tag offentlig transport

Vi fraråder kraftigt at ankomme i bil til startområdet. Benyt i stedet offentlig transport så vidt muligt.

Hvis du alligevel ankommer i bil, skal du vide at der er yderst begrænsede parkeringsmuligheder ved starten. Du kan med fordel parkere i udkanten af København og tage Metro, S-tog, tog eller bus ind til startområdet. Vær opmærksom på vejlukninger i forbindelse med løbet.

Læs om vejlukninger og trafikinformation her

Kør direkte til starten med Metro, S-tog og tog

S-tog, Metro og regionaltog stopper meget tæt på start- og målområdet, og driften er ikke berørt af maratonløbet. Flere busser stopper også tæt på Islands Brygge, men nogle buslinjer er omlagt på løbsdagen. Du kan læse om alle ændringer i bustrafikken på dot.dk

De nærmeste stationer er:

  • S-tog: Dybbølsbro st./Fisketorvet
  • Metro: Islands Brygge st.
  • Øvrige tog: Københavns Hovedbanegård

Se hvor stationerne ligger i forhold til start- og målområdet på kortet øverst på siden.

Eventbillet

Med en Eventbillet kan du med én billet benytte ubegrænset offentlig transport på maratondagen. Vælg mellem en lille og en stor Eventbillet.

Køb din Eventbillet her

Planlæg din rejse og se køreplaner

For at være sikker på din rejse, anbefaler vi at planlægge din rute på rejseplanen.dk som er opdateret med den nyeste trafikinformation.

Her finder du køreplaner og nyttige links:

Share this with your friends ...Tweet about this on TwitterShare on Facebook