Udgivet

Onsdag den 27. april er det sidste chance for at tilmelde dig Copenhagen Marathon ’22, hvis du vil have dit navn og flag på maven. 

Med dit navn og landeflag printet på startnummeret er du allerede et skridt foran, når starten går til Copenhagen Marathon ’22 søndag den 15. maj.

Så kan de mange tilskuere nemlig heppe endnu mere på dig, når du løber igennem Københavns og Frederiksbergs gader og har brug for al den opbakning, du kan få.

Tilmeld dig senest den 27. april

Når du tilmelder dig Copenhagen Marathon senest onsdag den 27. april kl. 23.59, får du automatisk personaliseret dit startnummer med fornavn og flag, som repræsenterer din nationalitet.

Er du allerede korrekt tilmeldt, skal du derfor i udgangspunktet ikke foretage dig noget. Du vil dog modtage en mail om, at du bør tjekke, at dine indtastede oplysninger er korrekte.

Ret din nationalitet og dit navn

Hvis du har indtastet forkert nationalitet (ikke bopælsadresse), kan du selv logge ind på din tilmeldingsprofil og rette dine oplysninger.

Hvis du har indtastet dit navn forkert, kan du ikke selv ændre dette. I stedet skal du skrive til [email protected] for at få det rettet.

Dette skal du også gøre senest onsdag den 27. april kl. 23.59.

Tilmeld dig Copenhagen Marathon ’22 her

Overdragelse af startnummer

Hvis man ikke har mulighed for at deltage, kan man overdrage sit startnummer til en anden løber mod et gebyr på 100 kr. Man skal selv finde en løber, der kan overtage startnummeret.

Det gælder også for overdragede tilmeldinger, at hvis de sker senere end onsdag den 27. april, kan løberen ikke få personaliseret sit startnummer med navn og flag. Løberen vil i stedet for et blankt startnummer uden navn og flag på.

Du kan læse om overdragelse her